HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

P. Ipsens Enke Kgl. H of Terracottafabrik

med en hængeampel og nogle urtepotter med et fladt relief efter Thor- valdsens arbejder, og han fik under en del anstrengelser bygget en ovn selv. Ved stor sparsommelighed fik han også skrabet lidt kapital sam­ men, hvilket gjorde, at han på en auktion den 8. september 1847 for 1410 rigsdaler var i stand til at erhverve sig en lille jordlod på fire tøn­ der land, matr. nr. 6 C ude på Utterslev Mark ved Frederikssundsvej, lige overfor hvor Frederikssundsvejens Skole senere kom til at ligge. Det var et stykke bar mark, og kun med noget besvær lykkedes det at få skaffet penge til også at bygge for. Staten afslog således et andra­ gende om et lille lån, men problemerne blev klaret ved privat velvilje.4 I første omgang blev der tilsyneladende kun opført et ret beskedent værksted med ovn. Ipsen og hans familie boede så til leje på 1. sal i en ejendom i nærheden kaldet »det høje hus«, iøvrigt under ret beskedne forhold. Den lå også på Frederikssundsvej, i retning mod Brønshøj. Senere kunne man dog efter en udvidelse flytte hen på selve fabrikken. Først i 1873, i forbindelse med sønnen Bertel Ipsens bryllup, blev der bygget en villa i to etager ud mod vejen mellem de to fabriksbygnin­ ger, hvorved gårdspladsen blev delvist lukket af mod syd. Egentlige bygningstegninger synes ikke bevaret fra denne første tid. De første efterretninger vi har er en beliggenhedsplan, udført af Bertel Ipsen selv i forbindelse med en om- og tilbygning i 1881-82, der beskriver anlægget på dette tidspunkt. Vinkelret på vejen og i lidt afstand fra denne lå en lang én-etages bygning med en afdeling midt på i to eta­ ger, hvor den store ovn var. På vestsiden af denne bygning var der en gårdsplads, hvor slemningen af leret foregik i nogle store kar. Nord for gårdspladsen lå et materialskur og en magasinbygning med en hønse­ gård imellem, og mod vest var den afgrænset af en mindre fabriksbyg­ ning med lerkælder, hvor leret blev æltet. Sammenbygget med denne var der en staldbygning med vognport. Endnu et materialskur be­ fandt sig i grundens nordvestre hjørne. Udenom det hele var der en stor have, dels mod vejen, dels mod naboen mod øst. Nord og vest for grunden og på den anden side af Frederikssundsvej lå der åbne mar­ ker, der tilhørte nogle gårde i den nærliggende landsby Utterslev.5 Selve om- og tilbygningen dette år omfattede den nordre ende af fabrikslængen, der blev forlænget og forhøjet til to etager. Senere i 1882 fortsattes dette byggeri med en yderligere forlængelse mod nord i to etager, indeholdende en ny ovn samt lokaler for lakereri og gipseri. 67

Made with