HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Bente Holst

Endvidere var der som noget nyt to små muffelovne, der anvendtes til indbrænding af farver. Ti år senere, i 1892, blev også resten af længen, den sydlige del ud mod vejen, forhøjet, og desuden forbundet med villaen via en lille mellembygning, der indeholdt et trapperum. Af senere væsentlige ændringer og tilføjelser kan nævnes, at der i 1907 opførtes en ny halv­ tagsbygning til lerkælder, slemmeri og opbevaring af brændsel ved siden af den gamle, der var revet ned. I 1918 ombygges lagerbygnin­ gen, og året efter opføres en 20 meter høj skorsten bag nordgavlen i tilknytning til to nye ovne. Den ældre, mindre ovn fornys i 1929, og i 1931 bygges der et udstillingsskab i haven ud til vejen. Salget gik godt og firmaet voksede, selvom Ipsen efter sigende glæ­ dede sig mere over den opnåede kunstneriske kvalitet, end at en ny afsætningskilde var fundet.6 Den motivverden, man benyttede sig af var som omtalt den antikke, suppleret med samtidige kunstneres vær­ ker udfra samme inspirationskilde. Krukker, vaser og kander i græsk stil var uhyre populære, ofte formede efter arkæologiske fund, og her­ til kom gengivelser af de store kunstneres kendteste skulpturer, især Thorvaldsens figurer og relieffer. Specielt åbningen af Thorvaldsens Museum i 1848 havde været medvirkende til dette, og mange af de danske keramikfabrikker benyttede hans værker som forbilleder. Selvom Ipsen selv var en habil kunstner, var det dog nødvendigt at søge hjælp hos andre. De to generationer Hetsch har allerede været nævnt, men derudover må billedhuggerne Henrik Olrik (1830-1890), Th. Stein (1829-1901) og C. C. Peters (1822-1899) fremhæves. Olrik var formodentlig en bekendt af Ipsen fra Den kgl. Porcelainsfabrik - han var i lære her fra 1846 til 1851, samtidig med at han var elev hos H. W. Bissen. Olrik blev tidligt knyttet til terrakottafabrikken, og ar­ bejdede her indtil han nogle år før Ipsens død gik mere og mere over til maleriet. Blandt andet kopierede han Bissens »Landsoldaten« og J. A. Jerichaus »Pantherjægeren«, samt udførte en række selvstændige arbejder.7 Det publikum, man henvendte sig til, var især det bedre borger­ skab, der havde fået smag for at omgive sig med kunstgenstande i hjemmet, som oftest dog reproduktioner af kendte værker. Men også brugsgenstande såsom vandkølere, kander, hænge-ampler, urtepotte- skjulere og testel produceredes som tidligere nævnt, ofte dekorerede

68