HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik

med Thorvaldsen-motiver. Udover hjemmemarkedet var der gode afsætningsmuligheder i resten af Europa. Her var de store udstillinger betydningsfulde at deltage i, som vi senere skal vende tilbage til, og fabrikken havde da også i perioder egne udsalg både i Paris og Lon­ don. Det kunne være interessant at få et lille indblik i hvordan forhol­ dene var på en sådan arbejdsplads omkring århundredets midte, men det lader sig desværre ikke gøre direkte.8 Dog var der omkring 1870 22 medarbejdere, hvoraf mindst 7 sad på malerstuen, og i 1899 ca. 30.9 I begyndelsen må betegnelsen »fabrik« om selve produktions­ måden nok siges at være noget vildledende. Det har snarere lignet et pottemagerværksted, der var ikke tale om nogen mekanisering, og arbejdsprocesserne var ikke mere opdelt end at de ansatte kunne del­ tage i flere af dem. Først i 1870’erne synes en vis mekanisering at have vundet indpas.10 Med hensyn til arbejdsforholdene kan man måske sammenligne med nogle oplysninger fra Bing & Grøndahls Porcelainsfabrik om­ kring 1870: Arbejdstiden var fra 6 morgen til 7 aften med Vi times frokost (8.00 -8 .3 0 ), 1 times middag (12.00-13.00) og Vi time til vesper (16 .00 - 16.30). Det meste af arbejdet var på akkord, og kun få arbejdere var på dagløn (typisk i slemmeriet). Den laveste dagløn var 5 mark, men mange af drejerne havde en ugeløn på 13 rigsdaler (1 rigsdaler = 6 mark å 16 skilling). Forholdet mellem ledelsen og de ansatte hos Ipsen synes at have været godt, i hvert fald forærede arbejderne ved 25 års jubilæet i 1868 fru Ipsen et album med deres portrætter i, og fru Ipsen kvitterede med 100 rigsdaler som grundfond til en sygekasse.11 Enken fik anerkendelsen Desværre døde Rasmus Peter Ipsen allerede i 1860, kun 45 år gammel, efter kort tids sygdom, sandsynligvis en ubehandlet blindtarmsbetæn­ delse. Han efterlod sig foruden hustruen 4 børn: Bertel Christian f. 1846, Malvina f. 1852, Fanny f. 1856 og Margrethe f. 1860.12Det var et hårdt slag for familien og for virksomheden, der nu fortsattes af den 38-årige enke, bistået af den betroede medarbejder Caspar Hermann Bonfils (1834-1894) som teknisk leder. 69