HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Bente Holst

Paradoksalt nok var det først nu at den helt store anerkendelse kom, også internationalt. Det hang nøje sammen med deltagelsen på de mange store udstillinger både herhjemme og i udlandet. Ipsen havde deltaget i udstillingerne både 1844 og 1852, men uden større held.13 Nu hjemførte man imidlertid en række 1. præmier fra udstillinger rundt omkring i verden: Malmø 1861, Stockholm 1866, Paris 1867, London 1870 (Guldmedalje), København 1872, Wien 1873, Phila­ delphia 1876 og Amsterdam 1877 (Grand Prix). Det satte virkelig gang i bestillingerne fra både ind- og udland, især efter Den nordiske Indu­ stri- og Kunstudstilling i 1872. Firmaet P. Ipsens Enke fik i 1870 tildelt prædikatet »kgl. Hof Leve­ randør«, et yderligere bevis på den almindelige anerkendelse produk­ terne mødte overalt. Foruden figurer efter Thorvaldsen og buster fra den græske oldtid var, som allerede nævnt, vaser dekoreret i nøje overensstemmelse med de antikke originaler blevet fabrikkens spe­ ciale. Maleren Anker Lund (1840-1922), der var særligt fortrolig med oldtidens kunst og keramik, var på dette felt fabrikkens kunstneriske leder. Både egne værker og fint udførte kopier fra den antikke vase­ samling i München vakte stor opmærksomhed på udstillingerne. Høj­ depunktet nåede man dog i 1877, hvor man vandt førstepræmie i en konkurrence udskrevet i forbindelse med Amsterdamudstillingen om »En pragtvase til en hall«, foran så betydelige konkurrenter som Den kgl. Porcelainsfabrik, Meissen, Sachsen, Sèvres, Limoges m. fl.14 Den vindende vase var en græsk amfora, 63 cm høj, tegnet af Anker Lund og dekoreret med to græske figurfriser, der stod i lerets røde farve på sort baggrund. Kunstindustrimuseerne i Amsterdam og Haag bestilte iøvrigt en samling af München-kopierne og optog som en særlig aner­ kendelse fru Ipsen som æresmedlem af de to museer. Som kunstkritike­ ren og arkitekten Erik Schiødte skrev efter udstillingen i 1877: »De første danske kunstindustrielle Frembringelser, der spiller en rolle på Verdensmarkedet«.15De interessante vasefund under Schliemanns ud­ gravninger ved Troja i slutningen af 1860erne afstedkom, at fabrik­ ken optog en produktion af disse særprægede vaseformer. De blev udført i lyst 1er med lette, stiliserede dekorationer. Da man i slutnin­ gen af 1870’erne under udgravningen af den lille oldtidsby Tanagra nord for Athen fandt et større antal velbevarede figurer af brændt 1er, gav også det anledning til en fornyelse af produktionen hos Ipsen. De 70

Made with