HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Bente Holst

Lerets vej fra Bornholm til fæ rd ig genstand Det kan her være på sin plads at berette om, hvordan produktionen foregik i årene op til århundredeskiftet, b l.a . baseret på Georgine Ipsens uudgivne erindringer. Hun var datter af Bertel Ipsen.19 Råmaterialet var rødt eller gråt ler fra Bornholm, sandsynligvis fra Onsbæk sydøst for Rønne. Her hentede alle de bornholmske fajance- og terrakottafabrikker deres ler, og herfra eksporteredes der store mængder til København.20 Efter en tørring blev det knust, opløst i vand til en tynd vælling og slemmet, hvorved alle urenheder blev fjer­ net. Derefter pressedes vandet ud af leret, og de store kager blev æltet for at få eventuelle luftblærer ud. Nu kunne leret bringes til drejer­ stuen eller figurstuen, der lå på 1. sal i fabrikslængen. Her blev ler­ klumpen skåret op i mindre stykker med ståltråd og slået kraftigt igen­ nem et antal gange for at være helt fri for luftblærer. På stuen havde hver mand sin bestemte plads ved sin egen drejeskive, som han spar­ kede rundt med foden. En klump af det bløde ler blev lagt på dreje­ skiven, og så kunne drejeren dreje mange forskellige former op på fri hånd, buede og slanke, høje og lave. Eller han tog en vase, der var trykket i form, satte den på drejeskiven og drejede den af, så den blev glat og ensartet i skærven. Fra drejerstuen kom man ind i figurstuen, hvor de større og vanske­ ligere figurer blev lavet. Her kunne man rundt om på bordene se hove­ der, vinger, arme eller andre dele, der skulle samles med deres torso for at danne en Psyche, en Venus eller en moderne figur. De enkelte dele blev tildannet ved nedtrykning i forme af gips, og det krævede stor omhu og kunstnerisk sans at forene dem til ensartede figurer, der ikke måtte afvige det mindste fra originalen. De mindre og helt små figurer blev lavet af kvindelige arbejdere i et værksted i stueetagen, lige under malerstuen. Gipsformene blev fremstillet i gipsstuen, der også lå i stueetagen, og det var et meget vigtigt og vanskeligt arbejde, som Bertel Ipsen altid selv forestod sammen med 2 gipsere. Kunstnerens originalmodel måtte skæres i stykker, så der kunne tages form over hver enkelt af de forskel­ lige dele, hvilket der skulle megen indsigt og erfaring til at gøre rig­ tigt. Når en form efterhånden blev slidt, blev den kasseret og en ny støbt på gipsstuen over modellen, der selvsagt blev opbevaret som 74