HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Bente Holst

lange favnstykker brænde, og der var kun indfyring i den ene ende af ovnen. Da fabrikationen på et tidspunkt ændredes til også at omfatte glaserede vaser og figurer, blev der i 1882 yderligere bygget en ret stor ovn til glasurbrænding. Men forinden havde de fleste varer været en tur igennem maler­ stuerne på 1. sal, der lå syd for den store ovn, modsat drejer- og figur­ stuerne. Her var der borde ud for vinduerne, hvor hver mand eller dame havde sin plads, og de var hver især ofte meget dygtige speciali­ ster indenfor deres felt. Én var særlig god til den ægyptiske dekora­ tion, en anden til de græske, udsparede eller polykrome dekorationer, og en tredie til kulørte motiver i datidens stil. Oprindelig blev de varer der skulle dekoreres malet med oliefarve, hvilket ikke var nogen sær­ lig holdbar løsning. Bertel Ipsen eksperimenterede sig derfor som nævnt 1872-73 frem til en ny, senere patenteret teknik, der erstattede oliefarverne med porcelænsfarver, der efter påmalingen blev ind­ brændt i leret i de omtalte muffelovne. Det gav et smukkere resultat og en betydelig større holdbarhed, varerne kunne nu f. eks. tåle vand og sæbe. E t godt eksempel på denne udvikling er de klassiske, sort­ lakerede vaser, hvor dekorationen i starten blev malet på med rød­ brune oliefarver. Senere fandt man så ud af at udspare vasens natur­ lige røde lerfarve, således at dekorationen udgjordes af sorte konturer, hvor den sorte farve kunne indbrændes i muffelovn. Denne teknik blev bl. a. anvendt til den tidligere omtalte Amsterdam-vase. Bertel Ipsen og fagbevægelsen I 1897 blev Keramisk Forbund dannet ved en sammenlægning af flere mindre fagforeninger indenfor faget, og den første formand blev Carl Sommer, der var drejer hos P. Ipsens Enke.21 Dette behagede aldeles ikke Bertel Ipsen. Han benyttede sig snart af en mindre kontrovers med Sommer om betalingen for et fodstykke til at fyre ham uden op­ sigelse, og det på trods af at han havde arbejdet på fabrikken i mere end 30 år. På en ekstraordinær generalforsamling i forbundet i april 1898 kom dette for dagen, og Carl Sommer oplyste samtidig, at arbejds- og løn­ forholdene ikke var særligt ideelle. Der fandtes bl. a. ikke nogen pris­

78