HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Vilhelm Jespersen

have bud til partifæller, der ikke var enige med borgmesteren. Talens clou var, at skulle der flere nedsættelser til, ville borgmesteren an­ befale at overveje en yderligere nedsættelse af gasprisen med 5 øre. Skatteprocenten kunne derimod ikke nedsættes, man måtte snarere imødese en forhøjelse på 10 å 20% . Denne tale vakte en storm af modstand. Blidest i formen var social­ demokratiets ordfører O. Andersen, men i realiteten gik selv han imod borgmesteren. Han mente, at man kunne bringe udgiftsansættelserne ned og derved undgå skatteforhøjelse; dermed faldt også spørgsmålet om gasprisens yderligere nedsættelse bort. Hårde i formen og meget personlige var både Fritze Teisen, der forrige år var bleven de konser­ vatives ordfører, og den radikale V. Koppel. Allerhårdest var borg­ mester Kaper; i en forud fikseret form - jeg tror med papir i hånd - fremsatte han en meget skarp udtalelse, som sluttede således: »Det er udelukket, at nogen ansvarlig person kan give sig til at lege politik med kommunens finanser og dens deraf afhængige næringsliv, som en kattekilling leger med et nøgle garn.« Borgmester Hedebol havde an­ grebet det konservative parti, men ikke borgmester Kaper personligt. Man kunne derfor undres over, at borgmester Kaper ville benytte en så personlig fornærmende form. Men det var fuldt overlagt; det frem­ gik af hans egne ord ved fremsættelsen, og til mig privat sagde han, at han havde ligget vågen det meste af en nat og overvejet, og var kom­ men til det resultat, at han burde. Var det måske, fordi overpræsident Jensen var bortrejst for længere tid, at han syntes, at borgmesteren for magistratens 1. afdeling burde gribe ind? Jeg ved det ikke; i alle til­ fælde begyndte de momenter i dr. Kapers person, der havde fået Gen- toftefolkene til at tale om Napoleon, nu at træde frem også i Køben­ havn. Budgettet for 1926/27 blev vedtaget uden nedsættelse af gasprisen og uden hverken forhøjelse eller nedsættelse af skatteprocenten. Men striden fortsattes i 1926/27 både om det løbende ar og om budgettet for 1927/28, og angrebene pa borgmester Hedebol blev skarpere og skarpere. En finansborgmesters udtalelser om udsigterne for det løbende år og forventningerne for det kommende er et meget lønnende emne for uvillig kritik, fordi skønnet nødvendigvis må være usikkert og kan ændres i årets løb. Borgmester Hedebols angribere lagde ikke bånd på sig, og rent galt blev det, da det henimod afslutningen af bud-