HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

getforhandlingen for 1927/28 viste sig, at socialdemokratiet heller ikke for dette år ville gå med til nedsættelse af skatteprocenten. Så brød der en ny storm løs fra de konservative; førende var her Nationaltidende, Fritze Teisen og borgmester Kaper, og angrebene rettedes mod borg­ mester Hedebol personligt. Nationaltidende sammenlignede ham med Herman von Bremenfelt. Frk. Teisen ville ikke sigte borgmester Hede­ bol for at tale imod bedre vidende, men sagen var den, at han »ærlig og redelig ikke ved, hvad han taler om.« Borgmester Kaper beklagede, at den ærede kollega desværre »ikke har det, jeg kalder forstand på penge«, osv. Der krævedes fra den side ekstraordinært valg til borger­ repræsentationen, for at man kunne få at vide, om København ville finde sig i en så uduelig finansledelse. Man måtte spørge, hvor de konservative med borgmester Kaper og frk. Teisen i spidsen ville hen med alt dette. Svaret var ikke vanskeligt. De ville have skatten ned, det var klart; men desuden ville de have, at socialdemokratiet skulle bytte om på borgmestrene P. J. Pedersen og Hedebol; P. J. Pedersen med den særlige regnskabsindsigt skulle være finansborgmester, og Hedebol, der efter de konservatives mening beklageligvis manglede denne indsigt, men foruden andre gode evner havde et klart praktisk blik, skulle have magistratens 4. afdeling med de praktiske opgaver hos stadsingeniør og stadsarkitekt. Måske blev det ikke direkte udtalt offentligt, men alle vidste, at det var meningen. Jeg overværede den afsluttende budgetdebat den 24/3 1927 og sad i embedsmandslogen lige over for magistratens 1. og 4. afdelings plad­ ser i salen. Det gik hårdt til. Borgmester Hedebol var ikke rask, men havde alligevel givet møde; han skønnede formodentlig, at hans poli­ tiske liv var i fare. Derfor veg han heller intet øjeblik fra sin plads - heller ikke for at spise og drikke, eller det modsatte - han ville være sikker på at høre alt, der kunne trænge til svar. Og han gav svar, skarpe svar; han sagde rent ud, at borgmester Kaper og frk. Teisen byggede deres angreb op på en bevidst, en håndgribelig usandhed, og det fastholdt han uanset formandens påtale. En enkelt socialdemokrat kom borgmester Hedebol til undsætning, men alligevel føltes det som en rent personlig kamp, hvor det var Hedebol og ham alene, det gjaldt. Og når Hedebol talte, sad Kaper og P. J. Pedersen og vekslede meget talende blikke. Jeg var i de 2Vi år. der var gået siden borgmesterskiftet, kommet til 93