HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

37 år i Københavns kommunes tjeneste

Direktør fo r lønningsvæsenet Al denne borgmesterstrid gik dog i mærkelig grad udenom mig og mit arbejde. Lønkontoret stod fremdeles til rådighed for alle magistratens afdelinger og blev brugt af dem alle, også af den nye borgmester for magistratens 4. afdeling. En opringning: »P. J. Pedersen. Har De tid at se over til mig?« var et ofte forekommende fænomen. Borgmester Kaper lod sin rådhusbetjent ringe til mig; men ellers var der ingen for­ skel, jeg blev tilkaldt lige så tit til 1. afdelings borgmesterværelse som til 4. afdelings, og lige så tit som i borgmester Jensens tid. Fra borg­ mester Hedebols side blev der ikke lagt mig den mindste hindring i vejen; han var tilfreds med, at hele det arbejdsområde, som var mit, lå uden for striden. Ja, ikke alene fik jeg lov at leve og arbejde i fred, men borgmesterskiftet førte endogså til, at min stilling blev ophøjet til at være en direktørstiling. Det var ikke på mit eget initiativ, at dette skete. For kontorchefs­ udnævnelsen havde jeg i sin tid - som jeg foran har fortalt - selv været virksom; den var en betingelse for arbejdsro, og jeg mente at have et retfærdighedskrav på den. Anderledes lå det med stillingens ændring til direktør. En sådan ændring havde gentagne gange været på tale i borgmester Jensens sidste tid; der var nogle af institutionscheferne, som ventede, at lønningsvæsenet ville få en fastere placering på denne måde, og nogle af borgmestrene havde samme mening. Borgmester Jensen var imidlertid ikke stemt for det; jeg tror, at det også denne gang var på grund af betænkelighed ved at få det slået alt for fast, at det var magistratens 2. afdeling, der havde ansvaret for alt vedrørende disse sager. Jeg selv ville naturligvis gerne være direktør, men jeg syn­ tes, at det kunne omtvistes, om min stilling helt berettigede til så høj en placering. Jeg forholdt mig derfor ganske passiv. Da borgmester Hedebol var kommen i borgmester Jensens sted, begyndte de samme, som før havde talt om sagen, igen at røre ved spørgsmålet. Jeg husker navnlig, at sporvejsdirektør Nørregaard tog til orde, og at borgmester Kaper kom med et betydningsfuldt nik. Og nu viste det sig, at borgmester Hedebol ikke havde de samme betænke­ ligheder som borgmester Jensen, men gerne tog sagen op, og det lykke­ des ham også at gennemføre den. I den socialdemokratiske gruppe støttede O. Andersen forslaget, og det mødte vist i det hele ingen mod­

97

9