S_Holbergtidens_København

Holsteins Palæ, Stormgade io

samledes folk som Holberg, G ram , H ielmstjerne, Langebek og Pon topp idan en gang om ugen til møde i den lærde Holsteins palæ. Gennem årene samlede han sig en stor bog- og m anusk rip t­ samling. Biblioteket på 20.000 bind foruden 10.000 bind d isputatser blev solgt på auktion i begyndelsen a f det 19. århund rede. H å n d ­ skriftsamlingen mentes at være gået til grunde, bl. a. ved en tyv­ agtig sekretærs ulovlige bortsalg og skødesløshed, men heldigvis fand t man størstedelen i god behold på Ledreborg, som Holstein havde ejet fra 1740. Da godset i 1926 overgik til fri ejendom, blev samlingen skænket til Det kongelige Bibliotek. B landt klenodierne var de originale, håndskrevne eksemplarer a f Vederloven og Hanserecesserne fra 1361—1405. Frederik den 6. købte palæet i 1827 for at ind rette det til bolig for arveprins Ferd inand og Caroline, men de kom i stedet til at bo i Bernstorffs Palæ i Bredgade. Herefter havde Det naturhistoriske Museum lokaler i bygningerne indtil 1870, da Den almindelige Brandforsikring for Landbygn inger købte palæet. Den rigt udsmykkede sandstensportal er forlængst forsvundet, men ellers er hovedbygningens ydre uændret, og indvendig er den smukke trappe fra m idten a f det 18. å rhund rede og et stukloft bevaret.

Da det nye F rederiksholms-kvarter blev an lag t i 1660’erne, opdeltes nordsiden a f Stormgade i fem store grunde. Den m idterste grund, hvorpå der i 1680’erne var opført et hus - muligvis a f L am bert van Haven - købtes i 1726 a f statsm inister Jo h an Georg von Holstein. I 1730 arvede hans søn, Jo h a n Ludvig von Holstein, palæet, som han ombyggede flere gange. M aleriet fra 1749 viser, at der til det oprindelige hus på ni fag er føjet et dobbelt fag i hver ende. I det østlige fag er opsat en balkon, mens der i den anden ende er bygget en port, der førte ind til gården, hvor der var opført to sidefløje. I 1756 ombyggedes palæet atter, denne gang a f Jakob Fortling, der forhøjede det med en etage og flyttede porten hen i det m idterste fag. Den store fronton blev fjernet og i stedet fik huset en høj attika med vaser, statuer og det holsteinske våben, mens balkonen blev flyttet ind på gårdsiden over porten. J . G. von Holstein var indvand re t fra Mecklenburg, kom i den danske konges tjeneste og endte som statsminister. H an sørgede for at sønnen fik en udmærket uddannelse ved Europas bedste un iver­ siteter, så han var veludrustet, da han som 22-årig tråd te i dansk tjeneste. 11721 blev han hofmarskal og avancerede i løbet a f fjorten år til statsminister, en stilling han bevarede til sin død i 1763. H an blev også patron for Herlufsholm, Universitetet, Vajsenhuset og meget andet, men alligevel fik han tid til både at studere filosofi og læse græsk. Sammen med historikeren Hans G ram blev han af Christian den 6. opfordret til at ordne den kongelige medaille- samling. Dette samarbejde førte, som T h u rah siger, til at man »begyndte at tractere adskillige andre V idenskaber saa at der paa det sidste blev et ordentligt V idenskabers Societet deraf«. Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab dannedes i november 1742, og Holstein blev dets første præsident. V in teren igennem

^ I

Holsteins Palæ eksisterer endnu, men i ombygget stand. Facadens røde mursten var indrammet a f pilastre, der g ik f r a fundament til hovedgesims, og en stor fronton med våbenskjolde og guirlander strakte sig over fem fa g . T il venstre indkørslen til gårdspladsen.

98