S_Holbergtidens_København

Kvæsthuset, Kvæsthusgade 7—11

I 1872 købte Det forenede Dampskibs Selskab bygningen, og lod den ombygge, men ydermurene stammer for store deles ved­ kommende fra de t gam le Kvæsthus. På billedet ser man fra Nyhavns Hoved forbi Kvæsthusets facade langs med kysten ud for Sophie Amalienborgs have og eksercerpladsen. H e r står en vindmølle, »Sang-Møllen«, og lid t længere ude skimtes Toldboden. T il højre ligger flåden fortøjet ved Nyholm på den anden side a f havneløbet. Nyholms V ag t og and re bygninger ses til venstre for fartøjerne.

Christian den 4. havde bestemt, a t »hvo som bliver udygtig til at fortjene sit Brod ved de Saar, han faar a f Fjenden, skal forsorges af Kongen«, og han op rettede et sygehus for bådsmændene på Bremerholm. Det var en overgang indrettet i Frederik den 2.s sejlhus, derefter i Børnehuset på Christianshavn og i Guldhuset i Rigensgade, men fra 1683 installeredes det i en bygning for enden a f Nyhavn i Kvæsthusgade, som he ra f fik sit navn. Her opførtes i 1686 en ny bygning tegnet a f Hans van Steenwinkel den Yngste. Det var en lang toetages bygning med kælder. I m id tpa rtie t på fem fag var hovedindgangen, og op til den tørte en dobbelt trappe. Over døren ses en inskriptionstavle med en indhugget latinsk in ­ skription. Øverst var der en kvist på fem fag. M urene var malet røde med oliemaling og v induerne havde sandstensrammer. I begyndelsen kunne kun soldater og matroser, der var kommet til skade i krig, blive ind lag t i Kvæsthuset, men i 1693 blev dette omdannet til en slags hospital, hvor også andre a f kongens folk kunne blive behandlet. Derimod blev soldaterne udelukket og hen­ vist til landmilitærets kvæsthus. Hospitalet havde sin egen kirurg, og de syge plejedes a f kvinder, mens en a f skibspræsterne »hver Morgen og Aften skulde betjene dem med Bønner, Psalmer og Sang«. Kvæsthuset var en bland ing a f hospital og fattiggård. De der var i stand til at arbejde, blev beskæftiget med at pille tovværk, men det var ikke let at holde styr på de patien ter, der var oppegående. De unddrog sig arbejdet ved at forlade huset, så man m å tte knappe a f på deres m ad ra tione r for at få dem til a t makke ret. 1 1777 flyttedes Kvæsthuset til Sokvæsthuset på Christianshavn, og bygningen ved Nyhavns Hoved blev derefter b rug t som pakhus og kontorer for de mange københavnske handelsfirmaer, der voksede op i sidste halvdel a f 1700-årene.

For enden q f Nyham p å .\yhavns Hoved opførtes i 1686et sygehus fo r orlogsflådens mandskab. Indgangen til K'msikmet nar ad. en fo r syge højst ubekvem trappe ud mod Kvæsthusgade. Fra pladsen foran var der udsigt over havnen og nordud langs kysten til Savmøllen og Toldboden.

^ I

138

Made with