S_Holbergtidens_København

heden mulighed for at holdninger med en helt anden baggrund kunne trives. Selv om Holberg m å tte skjule sin satire og kritik bag komediens maske eller lade Niels Klim skildre forholdene, som om de var observeret i fjerntliggende eller opdigtede lande, kunne han dog få sine bøger trykt. Men han var også en forsigtig mand. Selv om han ikke kunne fordrage pietisternes ofte hysteriske og fanatiske gudsdyrkelse, deres fornægtelse a f opm un trende adspredelser og især deres intolerance og bedreværd, undlod han at kritisere dem i sin Danmarks Riges Historie, og det var først ret sent i sit forfatter­ skab, at han fremsatte sine meninger om dem, og selv da holdt han sig som regel selv udenfor. I en a f hans Epistler hedder det så­ ledes : »Det er bekiendt hvilke Bevægelser Pietismus for nogle Aar siden haver foraarsaget udi de Nordiske Riger. Derom vil jeg intet mælde, saasom alting er endnu udi frisk Ihukommelse; især saasom jeg ikke kan sige, om de Beskyldninger, som ere giorte mod de Nordiske Pietister, ere vel eller ilde grundede. Det eene Partie igiennemheglede det andet: De O rthodoxe Lærere beskyldte Pietisterne for Fanaticismo; og Pietisterne kaldte de andre U- igienfødte. Alt hvad som taledes paa Prædike-Stolene blev a f hvert Parti nøje exam ineret, saa at man allarmeredes over Expressioner, som man ellers tilforn ingen Reflexion havde giort over ...«. Både den fornuftsbestemte oplysningsfilosofi og pietismen vendte sig, hvor d iam etra lt modsatte de end var, begge mod den gamle ortodoksi, og ud a f denne konfrontation fremvoksede fra omkring 1740 en rig litte ra tu r a f politisk og filosofisk karakter. Da de frem­ førte tanker næsten udelukkende beskæftigede sig med økonomiske og sociale problemer, men ikke angreb det enevældige styre som sådant, kunne styret tillade sig at være tolerant. Efter udenlandsk forbillede blev der udgivet danske aviser og tidsskrifter, og bøger og skrifter udsendtes i hidtil uset mængde. H istorikerne vurderede kilderne skarpere end tidligere, og man påbegyndte systematiske indsam linger a f kildemateriale. Arne

Magnussen indsam lede på sine rejser i Island de noksom bekendte håndskrifter, hvis an tal løb op i mere end 2 . 000 , hvortil kom om ­ kring 6.000 diplomer. Udover indsam lingsarbejdet ydede hi­ storikerne også en indsats ved i højere grad end tidligere at søge at danne synteser og at uddrage årsagerne til historiens gang. Mænd som G ram , Langebek, Kofod-Ancher, Hojer, Pon topp idan , T hu rah , Hofman og Holberg ikke at forglemme gjorde et stort arbejde med indsam ling og udgivelse. Bag dem stod interesserede lægmænd og store samlere som f.eks. J . L. Holstein, Frederik Rostgaard og O tto Tho tt, der alle ejede store, værdifulde samlinger a f bøger og manuskripter. I 1744 dannedes Det kongelige danske Videnska­ bernes Selskab, i 1745 Det kongelige danske Selskab for Fædre­ landets Historie og Sprog, og i 1754 oprettedes Det kongelige danske Akademi for de skjønne Kunster. Forlystelseslivet var i hine tider set fra vor tids synspunkt van ­ skeligt at få øje på. For almindelige mennesker var der ikke store muligheder for afveksling i hverdagen. Det var et fåtal, der kunne tillade sig at holde fester og baller, mange kunne ikke læse, og offent­ lige forlystelser forekom næsten kun i forbindelse med kongelige mærkedage. Det var måske alligevel ikke så dårligt at gå i kirke og høre en prædiken og synge med på Kingos og Brorsons sa lm e r! I 1722 åbnedes det første danske teater i Lille Grønnegade, og i 1720’rne afholdtes også koncerter, f.eks. i bryggernes laugshus eller i forskellige gæstgivergårde. F ra statsmagtens side så man gennem fingre med disse forlystelser, de blev ikke forbudt, men på den anden side heller ikke fremmet. Først hen imod slutningen a f Christian den 6 .s regeringstid blev mulighederne bedre. I 1744 begyndte »Det musikalske Societet« at give ugentlige koncerter på Charlo ttenborg under ledelse a f kapelmesteren J . A. Scheibe. H an var nær ven med Holberg, over­ satte Peder Paars til tysk i 1750, men kom iøvrigt til at stå i skyggen a f den italienske dirigent Scalabrini, der kom til København sam­

I I