S_Holbergtidens_København

Vor Frelsers Kirke

snoede spir er den romerske kirke S a n t’Ivo, som T h u ra h havde set, da han i sin ungdom besøgte Rom. S an t’Ivos spir er a f sten, og T h u rah havde oprindelig tænkt sig også at bygge Vor Frelsers spir a f sten, men ændrede dog planen, så det blev a f kobberbeklædt træ. I 1749 var der rejsegilde og i foråret 1750 blev den store for­ gyldte verdensglobus, der er fire alen (ca. 2,5 m) i d iameter, hejst op og sat på plads. Oven på kuglen »som er Herrens Fødders Fodskammel« står en fem alen høj statue forestillende Kristus med sejrsfanen. Ophejsningen a f kuglen og statuen , der vejer 1315 pund , varede i fem timer. U nd e r arbejdet blev håndværkere og tilskuere underho ld t a f sangere og musikere, der stod på tårnets vægtergang. Da kuglen var kommet på plads, k latrede en tømrersvend øverst op og d rak skåler for kongen, de kongelige, overpræsidenten, magistraten og bygmesteren. Hver skål blev drukket a f sit glas, som derefter ifølge gammel skik blev kastet til jo rden , »hvorved var mærkeligt, at det første Glas, hvo raf Kongens Sundhed blev drukken, faldt til Jo rd en ubeskadiget og uden allerm indste Bræk«. Billedet er malet i 1749, men malerne h a r haft kendskab til Thu rah s tårnpro jek t, gengivet i H afn ia hod ierna fra 1748, og har således kunnet vise spiret i dets endelige form —omend med visse unøjagtigheder. T il venstre ses husrækken i D ronningensgade og til højre be­ byggelsen i Prinsensgade, den nuværende Prinsessegade.

I projektet fra omkring 1630 til Christianshavns bebyggelse indgik også en kirkebygning. Denne kirke, der lå over for den nuværende, blev indviet i 1640, men den blev kun b rug t i en snes år. I stedet op­ førtes Vor Frelsers K irke, som stod færdig i 1696. M an havde arbejdet på kirken siden 1682, da arkitekten L am bert van Flaven gav udkast til både kirke og kirketårn. Indvielsen fandt sted den 19. april 1696 og varede fra klokken ni morgen til halv fem aften, og deltagerne fik i denne lange tid hverken våd t eller tørt. Christian den 5. fand t også ceremonien noget langstrakt, i hvert fald h a r han bemærket, at » Inaugu rationen varede i henved syv Timer«. K irken er opført i barokstil som en korskirke a f røde mursten med pilastre og udsmykning a f sandsten. Efter at den svenske arkitekt Nicodemus Tessin den Yngre havde kritiseret van Havens forslag til spiret, blev dette kasseret, og tå rne t stod derefter i mange år med en lav hætte af træ. I 1698 fik kirken et orgel, b å re t a f elefanter, udført a f billedskæreren Christian Nerger, og et alter, tegnet af Tessin, indviet så sent som i 1732. Den oprindelige prædikestol blev i 1773 fjernet og erstattet med den nuværende, tegnet a f C. F. Harsdorff. N år det tog så lang tid at få kirken gjort færdig, skyldtes det penge­ mangel. I begyndelsen gav mange adelsmænd og højere embeds- mænd mere eller m indre frivillige bidrag til byggearbejdet, men disse beløb slog slet ikke til. Der blev sat kollekttavler ved alle kirkedøre, ekstraskatter blev udskrevet og Københavns magistrat m åtte skaffe store beløb efter påbud fra kongen. Det blev endog foreskrevet, at visse retsbøder og mulkter skulle komme kirken til gode, og folk kunne betale sig fra straf for mindre forseelser ved at yde bidrag til byggeriet. I 1749 fik Laurits de T h u rah overdraget at rejse et spir på det kullede tårn . Herom fortæller han selv, at hans forbillede til det

69

Vor Frelsers Kirke blev indviet i 1696, men fø r s t i 1750 blev den storeforgyldte kugle med Kristusfguren sat på plads på det snoede spir. Indtil da havde tårnet en lav hætte a f træ. T il venstre fo r kirken ses Dronningensgade og til højre Prinsensgade, den nu­ værende Prinsessegade.

1 7 4