S_Holbergtidens_København

og Nørretorv eller Skidentorv inden for N ø rrepo rt stammede fra gammel tid. På torvene foregik en stor del a f byens detailhandel. H e r opslog sælgekonerne deres boder, og her falbød bønderne deres varer. Stort set kunne man få alle varer på alle torvene, men naturligvis har der været en vis specialisering. Ville man f. eks. have fisk, m åtte man til Vandkunsten , mens lervarer og tøj især kunne fås på G råbrødretorv . Åbne pladser fandtes også omkring kirkerne, men ofte var de helt omgivet a f høj bebyggelse, som f. eks. ved Helligåndskirken. H er var kirkegården skjult a f en randbebyggelse, hvor g itteret langs Amagertorv står i dag. K irkegårdene omkring kirkerne var for længst blevet for små, og man havde m å tte t oprette assistenskirke­ gårde run d t om i byen. I Fiolstræde lå Vor Frue Kirkes assistens­ kirkegård, der kaldtes L inden, og and re kirker havde kirkegårde i Åbenrå, Landgreven, Gammel M øn t og Larslejsstræde. Disse kirkegårde lå inde i bebyggede karréer helt omgivet a f bebyggelsen, således som det delvis kan ses i vore dage på Garnisons K irkegård ved Dag Hammerskiolds Allé. Først i 1760 indviedes Assistens K irkegård på Nørrebro, men det var vanskeligt at vænne folk til, at begravelser skulle ske uden for voldene. Byen havde ti kirker, hvo raf Vor Frue var domkirke. De øvrige, som også alle eksisterer endnu, var Sankt Petri, Helliggejst, Sankt Nikolaj, Holmens, T rin itatis, Reformert, Garnisons, Citadels og Vor Frelsers Kirke. De forskellige erhverv og sociale g rupper ho ldt til i forskellige kvarterer. Adelen, hvo raf mange deltog i statsstyret, samlede sig dels a f praktiske grunde, dels a f ambition i nærheden a f kongens slot. F ra Kongens Nytorv og Frederiksholm var der forholdsvis kort til slottet og cen traladm in istrationens kontorer på Slots­ holmen, og mange a f adelspalæerne lå derfor her. Langs Østergade og Købmagergade boede også en del adelige, men a f hensyn til

voldene havde forbudt al højere, g rundm u re t bebyggelse. K un enetages bindingsværkshuse m åtte bygges herude, og ejerne m åtte regne med, at deres huse ville blive nedrevet eller afbrændt i til­ fælde a f et Qendtligt angreb for at hindre fjenden i at søge dækning i bygningerne. Uden for portene var m indre forstadsbebyggelser vokset op. Bystyret så skævt til disse ureglementerede bykvarterer, som ofte var tilflugtssted for folk, der ville undd rage sig de skatter, som var pålagt byens borgere. Husene kunne også være farlige skjulesteder for en angriber under en krig. Fra portene førtes færdselen ind mod bym idten ad hovedgaderne. F ra Vesterport kørte man ad Vestergade tiLGammeltorv og fort­ satte ad Klædeboderne, den nuværende Skindergades vestlige del, og Skoboderne, Skovbogade, ud i V immelskaftet og videre til Amagertorv. Herfra kunne man komme videre ad Ø stergade til Kongens Nytorv. Kom man nordfra ind ad Nørreport, var hoved­ færdselsåren Nørregade, men efter at porten i 1671 var blevet flyttet hen for enden a f Frederiksborggade, fulgte færdselen Køb- magergade til Amagertorv. Amagerport, hvis accisebod er bevaret i Torvegade, åbnede sig ud mod det frugtbare Amagerland , byens spisekammer. Herfra kom de mange am agerbønder, der for­ synede byen med frugt, grøntsager og andre fødevarer. Udover Kongens Nytorv, som var byens største torv, var der kun få åbne pladser. Amagertorv havde næsten sin nuværende form, men var lidt smallere i den vestlige ende, og Højbro Plads eksi­ sterede endnu ikke. H er lå i stedet, indtil Københavns anden store b rand i 1795, en huskarré, som lukkede torvet mod Christiansborg Slot. Gammel- og Nytorv var adskilt a f byens rådhus, som lå næsten m idt på den nuværende plads med facade mod Caritas- springvandet. G råb rød reto rv eller Ulfeldts Plads, var opstået i 1664, da man nedrev Corfitz Ulfeldts gård. Ku lto rvet var det yngste af torvene, opstået efter b randen i 1728, mens Vandkunsten

14