S_Holbergtidens_København

ud til de fire G ademund inger, - altsaa at følge det franske P rin c ip ; men da man i Stedet derfor gjorde dem til isolerede Bygninger, der kædede sig sammen ved de fremskudte lavere Sidepavilloner, skabtes ikke blot R amm erne om en Plads, men en selvstændig, centraliseret Bygningsgruppe, hvis enkelte Legemer fik em inent plastisk Værdi. Det er Sammenspillet mellem det store ottesidede Pladsrum , man bevæger sig i, og de omgivende højere og lavere Bygningers perspektiviske (altsaa rumlige) Forskydninger, som man sam tidig fornemmer, der gør Frederik V.s Kongetorv til et Kunstværk uden Lige, sluttet men ikke stænget, en pragtfuld levende O rganisme. Men denne Følelse for det enkelte Palæs selv­ stændige Betydning, dets ren t kubiske V irkning, er ikke fransk men italiensk. Netop i T u rin kunde Eigtwedt, der var Amalienborgs Arkitekt, eller den indkald te N iirnbergerkunstner M arcus Tuscher, der vides at have øvet Indflydelse p aa Anlæggets Formgivning, paa deres Rejser have set et Palæ, der forener Amalienborgs franske Fagadeskema med en blokagtig Bygningskerne: Filippo Juv a ras Palazzo M ad am a (1718). Og Eigtwedts Projekt til Frederiks­ kirken, der skulde slutte sig til det monum en tale To rv men som bekendt ikke blev opført, er ganske givet stærkt afhængigt a f et Udkast til Turinerbarokkens kirkelige Hovedværk, Juv a ra s »La Superga«. Dog, i Frederiksstadens regulære Gadebebyggelse - Bredgades Palæer og Amaliegades Patricierhuse —, er Rokokoens franske Stilidealer eneraadende. Og Eigtwedts Kunst. Da Hofbyg­ mesteren døde i 1754, samme Aar som Holberg, var de fleste Huse i Amaliegade rejst efter hans Typetegn inger og under hans Tilsyn; paa Bernstorffs og Dehns Palæer blev Vaaben- skjoldene da opsat, og Frederiks Hospitals Hovedbygninger og Fløjene omkring G rønnegaarden var i det væsentlige fuldførte. Og til Frederiks tyske K irke ovre paa Christianshavn, det kirkelige Hovedværk i vor Rokoko, forelaa Eigtwedts fuldt ud

Rokokoens store Indsats i Københavns A rkitekturhistorie er Frederiksstadens Opførelse, der indledes 1749-50 og strækker sig gennem det følgende T iaa r. Am alienborgkvarteret stod saaledes i Væxt for den aldrende Holbergs Øjne, - den eneste Bydel i det barokke København , der ved sin festlige, harmoniske Form kunde bringe det moderne T u rin i Erindring , som Holberg havde be­ und ret i sin Ungdom . Ogsaa som Grundlægger a f dette aristokra­ tiske K va rte r med de brede, lyse G ader og det herlige Kongetorv m aatte Frederik V have charm eret den gamle Skribent. Men H o l­ berg ha r ikke kunnet vide, at netop Turinsk Barok p aa flere M aader fik Betydning for Amalienborg-kvarterets Arkitektur. Ganske vist er det Eigtwedts sachsisk-franske Stil, der overvejende præger baade Palæernes og Patricierhusenes Façader, men Slotspladsen med de fire adelige Hoteller lader sig næppe alene forklare udfra Mansartskolens monumentale Pladsarkitektur. Torvets oktogonale Figur og dets Axeforbindelse med Frederikskirken er nok a f fransk Herkomst, ligesom Hotellernes Façadeskema og hele dekorative M anér, men Formfølelsen i Anlægget er ikke gallisk, den h a r faaet en varmere Tone ved Berøring med italiensk Bygningskunst. I franske Torve som den forbilledlige Place Vendôme i Paris op­ fattes en overmaade klar D istinktion mellem Pladsens Volumen og dens Begrænsningsflader, o : de omgivende Bygningers Façader, der slutter sig tæt sammen og kun ved Gadernes snævre U dm und inge r lukkes op mod Yderverdenen ved et Pa r Snit. Bygningerne føles som dekorerede Vægge, hvis Funktion først og fremmest er at virkeliggøre P ladsrummet. Ingensinde faar man Ind trykket a f at befinde sig foran Ydermure, der trods al deres Uniform itet dog dækker over store Beboelseshuse dyb t ind paa G rundene, med individuelle Planer. Pladsvæggene udgør en Støbeform, Bygnings- komplexet er forsaavidt negativt a f K a rak te r i Forhold til Torvets Rumfang. —Amalienborg Plads følger andre Love. Ogsaa her havde det været paatænkt at føre Palæerne i deres fulde Højde helt

26