S_Holbergtidens_København

Vartov set fra Løngangsstræde

Vartov er en fortsættelse a f det gamle Helligåndshus, som g rund ­ lagdes i København omkring 1296. Helligåndshusene hørte under klostrene og her kunne gamle og syge finde husly og pleje. Rester a f det ældste helligåndshus, som var en fløj a f et større klosterkom­ pleks, er fundet ved Helligåndskirken. Efter Reformationen blev Helligåndshuset, Sankt Gertruds og Sankt Jørgens hospitaler lagt sammen, og i 1607 flyttedes Helligåndshospitalet ud til V artov i Hellerup. H erude blev det dog kun en snes år. Allerede i 1630 blev det flyttet til en ny bygning på Ø sterbro ved Sortedamssøen, men det tog navnet V artov med sig og h a r bevaret det til i dag. Navnet var i 1500-årene blevet heftet på den gamle Rosbæks Møllegård ved Strandvejen i H ellerup og betyder »giv agt« eller »pas på«. Uheldigvis var det nye V artov bygget sammen med en a f skanserne i Københavns befæstning, og det blev derfor fuldstændig ødelagt under den svenske belejring. De nye hospitalsbygninger blev opført inde i byen og taget i brug i slutningen a f 1660’erne. I 1720’rne forestod arkitekten J . C. K rieger en større ombygning, hvorved anlægget hk tre høje. I højen mod Løngangsstræde, som ses på maleriet, var der kirke bag m idterpartiets tre vinduer. Den var ind rettet på den særlige måde, at den var åben i siderne ud til sygestuerne, så lemmerne kunne ligge i deres senge og overvære gudstjenesten. Denne indretn ing forsvandt i 1755, da den nu ­ værende kirke opførtes på en grund, man havde købt til højre for den gamle bygning. I 1744 var en ny sidehøj blevet opført, og siden udvidede man Vartov flere gange. Omkring 1750 var der plads til over 500 patien ter, som foruden opholdet hk udbetalt 3 mark om ugen. I årene 1856-60 ombyggedes og forhøjedes bygningerne, så de alle hk tre etager. I højen mod Farvergade var der præste- og for­ standerbolig. G rund tv ig var præst her 1839-72. Hans statue ud ­

ført a f Niels Skovgaard står endnu i gården. 11919 overtog K øben ­ havns kommune hele ejendommen, som indrettedes til kontorer, og i 1934 hy ttede V artov til en ny bygning, Gammel Kloster, i Aldersrogade. På maleriet ser man højen mod Løngangsstræde set fra h jørnet a f Vester Voldgade. T il venstre Vestervold med Vesterport og vagtbygningen, hvori portens vag tmandskab ho ldt til. H elt i bag ­ g runden ses Kongens Mølle, der var opført oppe på Schacks Bastion, hvor vinden rigtig kunne få fat i møllevingerne. V artov havde sin egen kirkegård, som lå på den trekan tede plads, hvor nu Lurblæserne står. K irkegården skimtes til venstre for Vester Voldgade-højen.

Vartov set f r a hjørnet a f Løngangsstræde og Vestervoldgade. Hospitalsbygningerne var opført i 1660'erne, men blev ombygget a f J . C. Krieger i 1720'rne. T il venstre K irs ebærgangen og fo r enden a f den Vesterport. I baggrunden Kongens Mølle.

42