S_Holbergtidens_København

Vajsenhuset på Nytorv

Struensee ophævede Vajsenhuset i 1771 og ville om danne det til en »Realskole for den bedre Ungdom«, men hans fald året efter forhindrede planens udførelse. I 1795 brændte Vajsenhuset ned til grunden, og børnene m å tte en tid indlogeres på Blågård på N ø rre­ bro. I 1806 blev van Hemerts G ård , Købm agergade 44, købt til formålet, og her blev Vajsenhuset til 1872, da m an flyttede til den nyopførte bygning i Nørre Farimagsgade, hvor institutionen stadig h a r til huse. I huset til højre på billedet boede kirurgen J o h a n F. G. Schøn- heyder. H an kom i lære i Ilm enau i 1717 og blev svend tre år efter. I 1728 kom han til K øbenhavn , og i 1735 blev han privilegeret operatør. H an beskæftigede i sin praksis en svend, hvilket barber- lauget protesterede imod. Men det m å tte bøje sig, da han henviste til, at han jo ikke ho ld t alm indelig barberstue og derfor faldt uden for laugets bestemmelser. Schønheyder blev kendt som en kyndig fødselshjælper og skabte sig en stor praksis. E t tilbud fra Frederik den 5. om at blive livkirurg og kamm ertjener afslog han.

Tilskyndet a f de pietistiske ideer om opdragelse og fattigforsørgelse påbød Frederik den 4. i 1720 oprettelsen a f et vajsenhus »til Fader- og Moderløse Børns kristelige Opdragelse«. H an skænkede institutionen 2.000 rdl. årligt a f postvæsenets kasse og stillede sam­ tidig krigsskolen for landkadetter på Nytorv til rådighed. Siden skænkede han flere gange store beløb til Vajsenhuset, ligesom p ri­ vate også ydede bidrag. I 1727 kunne man indvi de istandsatte bygninger og optage 44 børn. Det følgende år var der 100, og præsten, der stod for undervisningen, var digteren Johannes Ewalds far, Enewold Ewald. Ved b randen i 1728 ødelagdes store dele a f ejendommen, som derefter blev ombygget a f J . C. K rieger, og den stod først færdig i 1734. Det var et firfløjet anlæg med en 108 alen (ca. 68 m) lang hovedfløj i tre etager ud mod Nytorv. Bygningen var opdelt i tre dele af et fremspringende m id tparti, hvori der var ind re tte t kirke. Over de tre m idterste fag var der en trekan tet fronton ud ­ smykket med et våbenskjold, holdt a f to vildmænd, og et gennem ­ b rud t spir med en forgyldt hane som vindfløj knejsede på taget. I spiret hang der klokker så store, at de fik bygningen til at ryste, nå r de ringede. Få år efter indvielsen m å tte murene derfor repareres og gøres tykkere. De to sidepartier havde hver en port og en dobbelt­ trappe, der til venstre førte op til en boglade, til højre til et apotek. I de høje kældre var der ind re tte t et bogtrykkeri, som havde p ri­ vilegium på at trykke bibler og gudelige skrifter, som solgtes i bog­ laden. F ra 1739 blev denne ledet a f Jacob Preuss, der i 1740 fik eneret på trykning af bibler og salmebøger. Det var Preuss, der overtalte Holberg til at lade den u trykte rom an Niels K lim udgive. Værket udkom i 1741, men kort efter gik Preuss fallit, og han ordnede sit bo, som man gjorde det dengang —ved at flygte ud a f landet.

Vajsenhuset på Nytorv med kirke i midtpartiet. T il højre trappen op til Vajsenhusapoteket, til venstre trappen til bogladen, hvor man solgte bibler og salmebøger, trykt i kælderen. Foran den offentlige vandpost med defire pumper, kaldet »De fire Jomfruer«. T il venstre Arresthuset.

46