S_Holbergtidens_København

l

Gammeltorv

guldæblerne springe. H vo rnå r guldæblerne —der er a f forgyldt træ — stammer fra er usikkert, men de er rimeligvis yngre end spring­ vandet, måske fra 1733. Springvandet stod oprindeligt lavere end nu, og for at beskytte det, opsatte man 1707 et je rng itte r rund t om det. Senere er sket ffere ændringer, den sidste i 1892, da Hans Tegners forslag om at hæve både kumme og figurer blev realiseret. Springvandet var i sin tid en stor seværdighed. At vand kunne bringes til at springe i vejret var ganske uhørt. Det kunne kun lade sig gøre, fordi man havde ført ledninger helt ude fra den hø jt­ liggende Em d rup Sø ind til byen. Holberg boede 1733-40 i hjørnehuset til venstre »mellem G a l­ genpak og Galgen«, som han siger. F ra sine v induer h a r han kunnet iagttage livet på torvet og følge hvem der kom og gik på rådhuset. Om na tten var vægteren, der skulle synge vægtersangen hvert kvarter, ham til stor gene. Da vægterrunden kun om fattede Gammeltorv , havde Holberg en »Basso Continuo uden Pauser den heele N a t igjennem«.

Gammeltorv bærer sit navn med rette. Det nævnes allerede i 1374 i en sjælemessebog, ganske vist på latin, Forum , men i 1444 også på dansk som »det gamle Torv«. På dette maleri, som afviger fra det foregående ved sin stærke røde farve og tunge malemåde, ser man rådhusets forside. Facaden er opdelt a f fire hvide pilastre i to smalle sidepartier og et tre fag bred t m id tparti, hvori indgangsportalen er anb rag t. O p til døren fører en bred trappe, hvis øverste del er omgivet a f et je rng itter. En pille på hver side af døren bærer en balkon, og øverst oppe er en fronton, hvori ses Christian den 6.s buste, og derunder det konge­ lige våben mellem »tvende siddende Billeder«, som forestiller Forsigtighed og Retfærdighed. På frontonens kan t er kongens monogram opsat. T age t er et m ansard tag kronet a f et spir med ur. På rådhuset samledes bystyret til møder om byens anliggender. Fra indgangsdøren kom man ind i en stor sal, hvor en lang række malerier forestillende de oldenborgske konger var ophængt. Des­ uden var der nogle store slagsværd, der blev reddet ved b randen i 1728. I den ene side a f salen var en forhøjning eller et galleri, hvor­ fra love og forordninger blev »forkyndet for den i Salen forsamlede Almue«. Til højre var bystyrets forhandlingsværelse, som var op­ delt a fen balustrade, som menigmand ikke m åtte komme indenfor, »at de ey skal trænge sig for nær ind paa Assessorerne«. Ved siden af var stadsarkivet og rådhusbiblioteket. På 1. sal var det største rum de 32 mænds sal. De 32 mænd var et rådgivende organ, op rettet i 1659. Foran rådhuset ses »Det kaastelige Kaaberbecken och historiske Billede«, Caritasspringvandet, som blev opstillet på pladsen i 1610. Billedskæreren Statius O tto leverede modellen, og rotgiesser Petter Hoffmann støbte figurerne. De »giver N at og Dag uden Ophold overflødigt V and fra sig«, siger T hu rah , og på festdage kan man se

f

Gammeltorv med rådhusets forside og hovedindgang. Foran ses Caritasspringvandet, som dengang stod lavere og derfor var be­ skyttet a f et jerngitter. T il højre Frederiksberggades udmunding og Vajsenhusets spir.

)

50