S_Holbergtidens_København

Den reformerte Kirke

K irkerumm et er særpræget derved, at prædikestolen er anb rag t på langvæggen over alteret, mens stolestader på gulvet og loge- agtige pu lp itu re r er beregnet til menigheden. Den fremmede ark itek t brag te en tysk-hollandsk kirkeform til D anm ark , men dens oprindelse skal søges i Frankrig. Bag kirken ser man til højre et p a r a f husene i gaden Åbenrå, og i bagg runden fører Rosenborggade ligesom i vore dage til Fre- deriksborggade. T il venstre ses præsteboligen, der rumm ede lej­ ligheder til kirkens franske og tyske præster. Den bageste a f byg­ ningerne er muligvis den endnu bevarede præstegård i Åbenrå, men gengivelsen er i så fald ikke korrekt. Mod Gothersgade og Rosenborggade er kirkegården omgivet a f et stakit, der senere er blevet erstattet a f et støbejernsgitter.

Charlotte Amalie, Christian den 5.s dronning, stammede fra Hessen, hvor den reformerte trosretning var herskende. Inden b rylluppet med Christian den 5. havde man forsøgt at få hende til at gå over til lutheranismen, men forgæves. Det Nantiske Edikt, der havde sikret pro testan ter i de katolske lande fri religionsud­ øvelse, blev ophævet i 1685, og mange a f pro testan terne søgte til Danmark . Dronningen ville støtte sine trosfæller ved at oprette en kirke for dem i København , og hendes ønske blev opfyldt, ikke blot på grund a f religiøs tolerance, men også fordi man var interesseret i at drage nytte a f de reformertes handels- og håndværksmæssige kunnen. I ja n u a r 1685 udstedtes derfor et reskript, der sikrede p ro te­ stanterne fri religionsudøvelse, og sam tidig stillede kongen en grund på Christianshavn til rådighed for en kirke. M enigheden var im idlertid ikke tilfreds med den afsides beliggenhed, og mens man forhandlede om en anden placering, holdt man gudstjeneste i W igand Michelbeckers G ård , det senere Prinsens Palæ. D ronningen skænkede 10.000 rigsdaler, næsten tre ljerdedel af hele byggesummen, og den 10. november 1689 blev kirken i Gothersgade indviet. Den var bygget a f den hollandske eller tyske arkitekt Henrich Brockam, brændte i 1728, men blev hu rtig t genopført i sin op rinde­ lige skikkelse og genindviet i marts 1731. Bygningen er opført af røde hollandske mursten, mens pilastre og anden udsmykning er a f sandsten. Facadens m id tparti, der er trukket lidt frem, er kronet a f en trekantgavl, hvori ses en kartouche med Christian den 5.s og Charlotte Amalies monogrammer. På det stejle tag sidder et spir, hvori menigheden forgæves søgte om tilladelse til at ophænge en klokke. Så sent som i 1780’erne blev det menigheden nægtet under henvisning til, at kun lutheranske kirker m åtte have klokker.

I ^

Den reformerte Kirke blev indviet i 1689, men brændte i 1728. Den blev dog hurtigt genopført og indviedes påny 1731. I fo r ­ grunden ses kirkegårdens gitter ud mod Gothersgade, i baggrunden til højre Rosenborggade og husene i Åbenrå. T il venstre kirkens præsteboliger.

62