S_Holbergtidens_København

Orangeriet ved Rosenborg Slot

Christian den 4. købte i 1606 en række grunde mellem Nørre- og Ø sterport. Arealet, der lå uden for den gamle Østervold, ejedes a f københavnske borgere, der herude havde ind rettet haver med lyst­ huse. Kongen ville også have et lysthus her, og der blev derfor indkøbt et betrag telig t an tal træer og buske, æble-, pære-, valnødde-, kvæde- og figentræer, som skulle plantes omkring huset. Hermed var grunden lagt til Kongens Have, byens ældste haveanlæg, og sam tidig påbegyndtes opførelsen a f »Lysthuset i Haven«, der senere blev til Rosenborg Slot. Gennem årene anskaffedes mange eksotiske p lan ter og træer, f. eks. fersken-, mandel- og morbær­ træer, og i 1633 blev ikke m indre end 1.000 hvide rosentræer hentet hjem fra Holland. Foruden Rosenborg, som fik dette navn i 1624, byggede kongen flere m indre lysthuse og anlagde lysthaver med springvand, skulp­ turer, laby rin ter og solur. I Christian den 5.s tid opførtes et nyt lysthus - »Lysthuset med de fire forgyldte K napper« - efter de gyldne knapper, der sad i tagets hjørner. I nærheden a f dette lysthus var der også opført nogle orangeri- og pommeranshuse, som med stor bekostning var ind ­ rettet således, at kobbertagene var forskydelige, så de kunne åbnes og lukkes efter behov. Disse huse blev i 1742 a f overlandbygmester J . C. K rieger ændret og bygget sammen, således at lysthuset kom til a t ligge som m id tparti i et næsten 300 m langt anlæg, som kaldtes Laurierhuset. I en del a f det lange hus stod der laurbærtræer, »som ere a f en i disse Nordiske Lande usædvanlig stor Høyde og Tyk­ kelse«, og som »alle staae frie iJo rd en , og ey, som ellers brugeligt er, i Balger«. M an forstår derfor betydningen af, at taget kunne skydes til side om sommeren. Lysthuset med de fire forgyldte K n app e r ses i midten. Det havde

to etager, hvo raf den nederste sprang frem som en arkade. Over den var der en overdækket balkon, og på taget de gyldne knapper. Den lange bygning afsluttedes i hver ende med en enetages pavillon. Foran bygningen ses det franske haveanlæg med de formklip­ pede træer og med fontæner. I 1785 blev bygningen nedrevet og erstattet a f Garderkasernen i hvis mure rester a f orangerihusene er gemt.

I

M idtpartiet i det lange hus er »Lysthuset med de fire forgyldte Knapper« f r a Christian den 5.s tid. I 1742 blev det bygget sammen med orangeri- og pommeranshusene til en lang bygning med en mindre pavillon i hver ende. Fra balkonen oven over arkaden var der udsigt ud over det franske haveanlæg.