S_Holbergtidens_København

Abraham Stoys Gård, Klareboderne 3

I 1729 fik A b raham Stoy borgerskab i København som m u re r­ mester. H an var da allerede kendt som en udmærket stukkatør, og han havde arbejdet både på Fredensborg og Københavns Slot. I løbet a fk o rt tid arbejdede han sit firma op, og i december 1730 var han byens største murermester med 30 svende og 4 drenge. Stoy var sikkert en ilter herre. H an skældte laugets oldermand ud, og han forløb sig over for nogle svende, der havde lavet ufor­ svarligt arbejde på Christiansborg Slot, ved at slå på en a f dem med sin stok. Samtlige murere nedlagde de rpå arbejdet i hre dage, og ved den retssag, der fulgte, blev Stoy idøm t en bøde på tre gange seks lod sølv, og til Konventhusets fattige skulle han betale 10 rigs­ daler. Svendene hk også bøder, og de svende der havde strejket i solidaritet med de implicerede, hk at vide, at »de havde meriteret at straffes med A rbejde i Skubkarren« med and re ord straffearbejde i Kastellet. Da denne afstraffelse ville sinke slotsbyggeriet, hk de i stedet hver en bøde på en rigsdaler pr. strejkedag. Stoy førte mange andre sager a f lignende art, men det h a r nok også været sin sag at få de zünftige murersvende til at makke ret. Mens alt dette stod på, opførte Stoy et hus til sig selv i K la re ­ boderne. Det stod færdigt i 1734 og var en anselig bygning, hvo raf han da også havde tænkt sig at udleje en del. Forhuset var femten fag langt og havde kælder og tre etager. M idtrisalitten på fem fag var udsmykket med spinkle, men stramme båndværksornamenter, rimeligvis efter Stoys egen tegning. Det spores, at Stoy er uddanne t som stukkatør. Over m id tpartiet var der en trekantfronton, og taget var gebrokkent, d .v .s. et mansard tag . Flere a f værelserne havde fme stuklofter, hvo raf nogle endnu er bevaret. Stoy nåede ikke længere med sit byggeri. H an døde i september 1734, kun 37 år gammel, og gården købtes derefter a f en a f hans kolleger, murermester J . C. Bøhme, som opførte en sidehøj, et

tværhus og en stald. D a han gik fallit i 1743, blev gården overtaget a f Den civile Enkekasse, som i 1754 solgte den til overceremoni­ mester V. C. von Piessen, en ijern slægtning til C. A. von Piessen. Derefter fulgte som ejer i 1771 hofkommissionær J . A. Wessely, og i 1787 overtog boghand ler Søren Gyldendal ejendommen, som siden h a r været i forlaget Gyldendals eje. Da Søren Gyldendal overtog huset, blev frontonen fjernet. I 1876 blev stalden nedrevet, og siden er side- og baghuse helt ombygget. I 1904 blev der over den ene po rt opsat et b åndo rnam en t udført af Leuning Borch. Huset til venstre er det samme som ses på billedet a f køkken­ inspektør Beckers G ård , Købmagergade 44 (se nr. 20). Det blev nedrevet i 1895, og i stedet opførtes Messens hus på grunden.

I Q

1 1734 byggede Abraham Stoy sin store gård i Klareboderne, men nåede knapt at se denfæ rdig, da han døde samme år. Det store hus har en særlig fo rm fo r gebrokkent tag. Facaden har to porte og er udsmykket med båndornamenter. T il venstre hjørnehuset mod Køb­ magergade.

74