S_Holbergtidens_København

Rundetårn

T rin itatis søndag ,-den 7. ju li 1637, nedlagdes grundstenen til R unde tå rn , og tå rn e t stod færdigt i 1642. Pon topp idan kalder det »En Raritæ t a f Bygning, som neppe finder sin Lige«, men på fæstningen V arberg i Sverige findes et lignende tå rn fra 1616, som Christian den 4. kan have b rug t som forbillede. Ideen til tå rne t skal være kommet fra astronomen Christen Longomontanus, som var en a f Tycho Brahes elever, og Hans van Steenwinkel den yngre ha r formodentlig leveret tegningen, mens Christian den 4. selv ud ­ formede den rebus, der endnu ses på tårnets forside:

Ligesom i vore dage var R und e tå rn også tidligere en seværdig­ hed, som med stolthed blev vist frem til besøgende. Czar Peter den Store red jo som bekendt op til toppen ad den 209 m lange snegle­ gang, mens czarinaen K a ta rin a udviste endnu større dristighed ved at køre derop i karet med seks heste for. I 1700-årene kostede det en skilling at komme ind, og klokkeren, regnemester Søren Mathiesen indkasserede pengene. De mange besøgende var im idlertid til gene for observatoren og de to studen ter, han havde til at hjælpe sig. Derfor overtog de entreindtægten efter Søren Mathiesens død. T å rn e t blev b rug t som observatorium lige til 1861, og i 1929 blev det gen indrettet. Sam tidig åbnedes en astronomisk instrum en t­ samling for de besøgende. På billedet er tårnets murværk overpudset, men oprindelig har de gule og røde sten stået udækket. I 1952 blev den gamle puds renset af, således at man nu a tte r kan se stenene. Ud mod Købm agergade var kirkegården indhegnet a f en mur, hvori til højre ses en po rt med høj svungen gavl. Til venstre ses Landemærkets husrække a f gavlkvisthuse, til højre bebyggelsen langs kirkegården, den nuværende T rin itatis K irkeplads.

Doctrinam et justitiam dirige Jehova: in corde coronati Christiani Q u a rti 1642,

hvilket kan tydes som :

Led, Herre, Visdom og Retfærdighed i den kronede Christian den 4.s H jerte 1642.

En populær københavner-oversættelse er »Krims-krams Christian Eirtal«. R und e tå rn kaldtes i lang tid for Regenstårnet, fordi T rin itatis Kirke var ind rettet til studenterne på Regensen lige overfor. O ppe på taget a f det 36 meter høje tå rn opførtes en rund bygning, hvor­ fra observationerne foregik, og her opbevaredes en hel del værdi­ fulde astronomiske instrum en ter, bl. a. Tycho Brahes navnkundige himmelglobus a f messing og and re »rare mechaniske Kunst- Stykker«. Omkring platformen opsattes et smukt og kunstfærdigt smedejernsgitter, som var lavet a f kunstsmeden Caspar Fincke. Alle de astronomiske sjældenheder blev ødelagt i 1728, men der skete intet med gitteret, som stadig sidder på sin oprindelige plads.

2 1

På grund a f den tætte bebyggelse har man aldrig kunnet se Runde­ tårn, som det ses på billedet. Trinitatis Kirkegård er lukket ud mod Købmagergade med en høj mur. Oven på tårnet ses observatoriet og det endnu bevarede jerngitter. På forsiden Christian den 4.s rebus. Murværket er overpudset, men oprindelig stod mønster­ muringen udækket, ligesom i vore dage.

78