S_Holbergtidens_København

Regensen

flydende Latin«, siger Pon topp idan . E t halv t hund red å r senere betragtedes disputereøvelserne som tidsspilde. Professor Ro ttbø ll ud ta lte, at øvelserne i tidens løb var u d a rte t til »et snakkesaligt O rdgyderi og til et høirøstet Kjævleri om Pavens Skjæg, således at den hele Institu tion snarere synes at føre til en anmassende og kaad Trættesyge end til en fornuftig Iver efter at komme paa Spor efter Sandheden. M an kan ikke uden H a rm e være V idne til, hvorledes disse N arrekam pe bidrage til at nære og vække Ungdommens U forskammethed istedetfor at tjene til at udvide dens Kundskaber«. Holbergs H ieronimus kunne ikke have sagt det b e d r e ! Regensen fik tillagt rige donationer og stipendier, så studen terne kunne bo og spise gratis. En vigtig indtægtskilde for dem var dog ligbæringen, som de siden pesten i 1711 havde eneret til, n å r det drejede sig om rangspersoner. Dette privilegium ophørte først i 1859, hvorefter begravelserne ordnedes a f Københavns kommune. Den 12. maj 1785 p lan tede regensprovsten A. C. Hviid Regens- linden, som studen terne samledes om til møder og fester. Bue­ gangen mod Købm agergade indrettedes 1906—09 a f M a rtin Borch a f hensyn til den tiltagende færdsel.

Der havde i lang tid været behov for et studenterkollegium , da kommunitetet i 1618 lån te 9.000 rigsdaler a f Christian den 4. til køb a f grev Chr. Friis til Borrebys G ård på Købmagergade. I 1623 begyndte studen terne at flytte ind i Collegium regium , Regensen, som bestod a f tre fløje, en mod Store Kannikestræde, »Kirkefløjen« mod Købmagergade og en fløj mod K rystalgade. Kirkefløjen fik sit navn efter Regenskirken, som var ind re tte t her, indtil T rin itatis Kirke afløste den i 1656. I 1728 nedbrændte Regensen, men. den blev genopbygget på de gamle fundam en ter som et trefløjet anlæg. I de to nederste etager i fløjen mod Store Kannikestræde findes rester a f den gamle bygning bevaret b l.a . i form a f buestik fra de gamle vinduer. I 1748 m åtte man nedrive og ombygge kirkefløjen, som derefter indrettedes til auditorium . I 1700-årene var der plads til 100 studenter, alumner, der boede som con tubernaler d. v. s. to og to sammen. En ældre student havde en yngre, en gris, boende hos sig, og lige til 1830’rne var contuber- nalerne fælles om en himmelseng. Der var tre inspectores, som så til at alt gik rigtigt for sig, og over dem var der en provst. H an var øverste leder og dirigerede exercitia d ispu tatoria, disputereøvelser- ne, som udgjorde en væsentlig del a f undervisningen. Der var ti borde i spisesalen. Ved hvert bord spiste ti studenter sammen under forsæde a f en magister. N å r tredie ret blev båret frem begyndte øvelserne, dørene blev lukket og ingen kunne gå ud. Hver dag blev der opslået theses, om m andagen a f logica, om tirs­ dagen a f physica, om onsdagen a f metaphysica og de øvrige tre dage af theologien. To a f de spisende, en »opponens« og en »re- spondens« disputerede nu på latin, og drev sagen så vidt de for­ måede. Til sidst løstes knuden a f magisteren. »Det er en for­ træffelig Ind retn ing , og man hører her de unge Fyre tale ret

2 ^

Regensen blev genopbygget efter branden i 1728, men i muren mod Store Kannikestræde kan man endnu se rester a f den ældste bygningf r a 1623. T il højre ses kirkefløjen mod Købmagergade, til venstre porten i Store Kannikestræde.

82