S_Thorvaldsen

D e t er ofte blevet sag-t, at en stor Kunstners Levnedsteenino- ° O O bedst er given af ham selv i Rækken af hans Værker: Mesterens Liv er et Liv i Daad; hvad han har skabt, hvad han har efterladt sig som Haandens Udtryk for aandeligt Indhold, er for kommende Slægter det, hvorom der fornemmelig spørges, — det, der giver os hans Væsen, medens det viser os hans Værd, — det, der først og sidst vedkommer os — den Biografi, der taler Sandhed. Er det nu saa, da lader der sig ikke nævne en Kunstner, hvis Levnedsløb væsentlig set ligger saa klart og overskueligt for os som Thorvaldsens. Paa Slotsholmen i Kjøbenhavn staar hans Musæum, i dybeste Forstand den nyere Tids mest monumentale Bygning, Der finde vi saa at sige alt, hvad han har frembragt, smaat og stort, Ungdommens Forsøg og den fuldt udviklede Mands Hovedværker. Der følge vi ham fra Ynglinge- aarene til Graven; der lære vi at forstaa hans Levned som et Liv i Aand og Sandhed; der voxe vi op til et Standpunkt, hvorfra vi fuldt kunne beundre ham; der lære vi at elske ham og hans Kunst. Tiderne vexle, Idealerne tage nye Skikkelser, Smagen faar altid nye Maal; men Aar efter Aar læse der inde i Musæet de skiftende Slægter med Ærefrygt den store Kunstners Biografi ud af Stenen og Leret. Og de gaa derfra med Ind­ trykket af noget højt og ægte, af et Levnedsløb, ført i sand og sund Skjønhedsdyrkelse. I mangt og meget ser man jo nu paa Ihorvaldsen med andre Øjne end i hans Levetid; hver Slægt har sit eget Syn, som paa Naturen, saa paa Kunsten. Men i det væsentlige er Dommen over ham