S_Thorvaldsen

6 2

fra Februar 1804, at han endnu ikke »har været i Stand til at kunne bidrage noget til sine Forældres Bedste«; han har sendt nogle Buster hjem og bestemt, hvad der kan indkomme ved Salget af dem, til Brug for de gamle, men véd ikke, om der, naar Fragten er betalt, vil blive noget Overskud. Muligheden af, at han senere, særlig efter Moderens Død, har ydet sin Fader en eller anden Understøttelse, kan ikke med fuld Sikkerhed benægtes, men sandsynligt er det ikke; den bitre Stemning, der raader i de Breve, hvori Gotskalk Thorvaldsen bebrejder Sønnen, at han ikke vil komme hjem, tyder i alt Fald ikke paa sligt Det ligger da vel nærmest at give dem Medhold, der hævde, at Thorvaldsen har taget sig sine natur­ lige Forpligtelser alt for let. Selv Thiele indrømmer, at man maa »finde hans Følelse noget sløvet i dette Kapitel«, men søger for øvrigt at und­ skylde ham efter bedste Evne. »Hans Velstand var«, hedder det, »endnu paa den Tid [i 1806] kun tilsyneladende for dem, som i Afstand hørte Tale om de Bestillinger, der-indløb til ham; de, som vare i hans Nærhed, kunde lettere begribe hans stadige Forlegenheder. Medens Rygtet gik i Kjøbenhavn og altsaa vist ogsaa naaede hans trængende Faders Øre, at Thorvaldsen nu var en Kapitalist, som holdt 40 Svende i Arbejde, og at han boede i mange Værelser og havde meget Sø lvtø j, var der hverken i hans simple Levemaade eller i hans økonomiske Forhold indtraadt nogen betydelig Forandring. Den væsentlige Forandring var den, at han nu var traadt ind i en Virksomhed, som om føje Tid vilde betydelig forbedre hans Kaar. Men for at holde sig i denne Stilling havde han maattet udvide sit Værksted og antage flere Medhjælpere, og det nødvendige Indkjøb af Marmor i Forbindelse med de ugentlige Udgifter til Arbejderne i Studiet kunde let overskride det, han i Forudbetaling modtog, naar et Arbejde bestiltes hos ham. Han havde saaledes allerede paa denne Tid optaget alt, hvad han skulde have for Jason . . . . rede Penge havde han altsaa ikke at sende sin Fader, og hvad kunde det hjælpe at sende flere Arbejder til Kjøbenhavn, naar dog ingen kjøbte dem, og Transportomkostningerne næsten opslugte de ringe Summer, han kunde vente at faa for dem?« — Enhver uhildet vil let se, at Forsvaret her er meget svagt. Thorvaldsens Pengeomsætning var paa det givne Tidspunkt ganske anselig, saa stor i alt Fald, at der nok ved passende Resignation paa et eller andet Punkt vilde have kunnet opspares de ringe Beløb, som krævedes for at fri Faderen for at lide Nød; det havde sikkert klædt ham nok saa godt, om han i det