S_Thorvaldsen

70

1805 paa Montenéro udkastede Komposition. Titanen har fuldendt sin Del af Skabelsesværket og formet Mennesket i Ler; nu træder Visdomsgudinden til for at gjøre sin Gjerning; Sommerfuglen, hun sætter paa Mandens Isse, er Symbolet paa det Liv og den Aand, hun bringer; derfra udstrømmer Kraften, som faar Brystet til at hæve sig til det første Aandedræt, Musk­ lerne til at svulme og Lemmerne til at røre sig. De tre andre Medailloner bleve rimeligvis skitserede allerede i 1807, om de end først noget senere modelleredes i fuld Størrelse. I »Herkules og Hebe« — »Styrken« — se vi den vældige Heros, der nu efter Jordelivets Kampe og Møje har fundet Hvile i Olympen; siddende paa en Klippeblok modtager han Udødeligheds- drikken, der skjænkes ham af den fagre Ungdomsgudinde, hvem Gudernes Fader har givet ham til Hustru. A t Kunstneren til Anlæget af sin Herkules- figur har støttet sig til den berømte vaticanske Torso , er tydeligt nok; ikke mindre iøjnefaldende er dog den Friskhed og Selvstændighed, hvormed Motivet er udnyttet som Led i en Komposition, der i mærkelig Grad forener Grandiositet og Ynde. Det tredje Relief, »Sundhed«, fremstiller Læge­ dommens Gud, Æskulap, og Sundhedsgudinden, Hygæa; om Gudens Stav snor sig den hellige Slange, hvis Gift — »Farmakon« er det græske Ord saa vel for Gift som for Lægemiddel — Hygæa opsamler i en Skaal. Det fjerde Relief, »Retfærdighed«, blev ligesom de tidligere modelleret med to Figurer, en siddende mandlig og en staaende kvindelig Skikkelse: Nemesis, den strenge Gjengjældeisens Guddom, oplæser Menneskenes Gjer- ninger for Jupiter. Som man véd, var Thorvaldsen ved den Tid en ivrig Deltager i det Selskabsliv, der i Rom førtes af den derværende Fremmedkoloni, og vi kjende adskillige af de Venner, med hvem han i Særdeleshed færdedes. Et af de Huse, hvori han oftest kom, var den preussiske Minister, Carl Wilhelm von Humboldts. Denne, som havde opholdt sig i Rom fra 1801, var en fint dannet Videnskabsmand, fremragende navnlig paa Sprog­ forskningens Omraade, men ogsaa en varmtfølende Kjender af Poesi og Kunst; hos ham mødtes til Stadighed en stor Del af Tidens betydelige Mænd og Kvinder, saaledes, foruden Thorvaldsen, Canova og Zoéga, Billedhuggeren C. D. Rauch (født i Berlin 1777), Landskabsmaleren J. C. Rein- hart og den gamle navnkundige Malerinde Angelica Kauffmann. Samtidig havde ogsaa Thorvaldsens trofaste Veninde, Fru Frederike Brun, født Munter, paany taget Ophold i Rom med sin Ægtefælle og sin femtenaarige Datter