S_Thorvaldsen

7 2

hendes talrige Soireer, hvor han ogsaa bidrog til den selskabelige Under­ holdning ved sin Dygtighed i Gittarspil. Paa sit Instrument ledsagede han da gjærne Datterens, den yndefulde Idas, Sang; endnu hellere lod han dog Strengene klinge, naar hun, til Fryd for de samlede Gjæster og ikke mindst for den store Kunstner selv, stillede sig eller af ham blev stillet i »Attituder«, som skulde gjenfrembringe en eller anden berømt Statue eller udtrykke en personlig Følelse eller Stemning. Gik der nu end saaledes en Del Tid hen med Adspredelser, som dog vel ogsaa kunne have haft deres Betydning for Kunstnerens menneskelige Udvikling, maa man dog ingenlunde tro, at Arbejdet i Værkstedet af den Grund blev forsømt. Reliefferne til Døbefonten bleve modellerede færdig og huggedes i Marmor, og til den for Raadhuset bestemte Frontongruppe

blev der gjort en Skitse, 14'/4 danske Fod bred og y /3 Fod i største Højde. Midt i den stumpvinklet tresidede Indfatning troner Jupiter i sit Højsæde; det er en væ ld ig , halvnøgen Kæmpeskikkelse; Hovedet er dannet efter den almindelige T yp e , som bedst kjendes fra den berømte Buste fra Otricoli; Guden støtter sig til Herskerstaven med den oprakte Venstre, Ørnen sidder ved hans Fod paa Tordenkilen. Den hjelmklædte Gudinde ved hans højre Side er Minerva, der holder Oliegrenen som Fredens Symbol; saa følger Neptunus med den omstyrtede Vandurne og Havfladen, hvori en Delfin tumler sig. Til Venstre for Jupiter se vi Nemesis med Hjulet, og yderst til samme Side Jordens Gudinde med Overflødighedshornet og en liggende Buk; under Midtfigurerne løber en Frise, hvori sex Himmeltegn ere anbragte. Hvor meget end denne fortræffelig byggede Komposition maa have inter­ esseret Thorvaldsen — alene det forholdsvis store Format, hvori han udførte Skitsen, synes at tyde paa, at den har været ham kjær — , naaede