S_Thorvaldsen

73

han dog aldrig til selv at faa den færdig i endelig Model. Om Kunst­ værkets videre Skæbne er at melde, at Skitsen dertil i en Række af Aar blev staaende i Atelieret i Rom — en Afstøbning i Gips findes nu paa Musæet — ; da saa Thorvaldsen i 1819 kom til Kjøbenhavn, blev det bestemt, at Arbejdet skulde have sin Plads ikke, som oprindelig aftalt, paa Raadhuset, men over Christiansborgs Portal. En Model blev da udført af H. E. Freund, og efter den udarbejdede langt senere G. Borup Gruppen i kolossal Maalestok; først i 1847, altsaa flere Aar efter Mesterens Død, blev den, i brændt Ler, opstillet paa Slottets Façade. Efterretningen om Engelskmændenes Overfald paa Kjøbenhavn og om de store Tab, Fædrelandet derved havde lidt, ramte Thorvaldsen haardt; det antydes endog, at Grunden til, at Skitsen til Frontonen blev stillet hen, var den, at Kunstneren »oprørtes ved Tanken om at skulle arbejde for en By, som var ødelagt af Fjendehaand«. Med desto større Iver hengav han sig imidlertid til en anden Gjerning, Modelleringen af Gruppen Mars og Venus, som Torlonia havde bestilt. Den tog han nu fat paa igjen — men opgav den efter føje Tids Forløb, uvist, af hvilken Grund; Fortællingen om, at Torlonia selv skulde have taget Bestillingen tilbage, paavirket af Canova, der følte sig krænket over, at et Værk af en yngre Kunstner skulde opstilles som Pendant til hans Herkules og Lichas, synes i alt Fald ikke at fortjene Tiltro. Sikkert er det, at den omtalte Gruppe aldrig blev færdig, men at Thorvaldsen foretrak at udføre Marsskikkelsen som Enkeltfigur, og at Resultatet blev Statuen »Den fredbringende Mars«. Heller ikke denne Figur, hvortil den otte Fod høje Model stod færdig ved Nytaarstid 1808, skulde blive bevaret for Efterverdenen. Gjennem den bayerske Gesandt i Rom opfordredes Thorvaldsen til at udføre den i Marmor for Kronprins Ludvig, og det synes, at Kunstneren har sendt Modellen til Carrara for at faa den hugget dér. Arbejdet blev dog ikke fuldendt, maaske ikke engang paabegyndt, og Grunden hertil var rimeligvis den, at Kronprinsen kort efter at have gjort Bestillingen paa Mars hørte en ny Figur af Thorvaldsen p) ise i saa høje Toner, at han derved følte sig foranlediget til at bede Kunstneren hellere udføre den til ham. Det var Statuen Adonis, for hvilken Mais maatte træde i Baggrunden; for det nye Kunstværks Skyld er vistnok den lidt ældre Figur bleven sat til Side og foreløbig glemt — glemt saa grundig, at endog Modellen er gaaet tabt, uden at man nu har Rede paa, hvorledes Ulykken er sket. 10