S_Thorvaldsen

76

franske Biograf, Eugène Pion, har sammenlignet Adonis med den antike Firbendræber i Uffiziegalleriet i Florents; snarere kunde dog vel Erindringen om den »Praxiteleiske« Faun i Capitoliumsmusæet antages at have virket paa Kunstneren under Opbygningen af Figuren. I alle Tilfælde er denne en af de Thorvaldsenske Statuer, der kraftigst bidrage til Opfattelsen af det Forhold, hvori den nordiske Mester staar til Oldtidens Plastik. Thorvaldsen forstaar det menneskelige Fegerrtes Proportioner, dets Udtryk for organisk Fiv, dets naturnødvendige Bevægelse paa samme kjernesunde V is, som Grækerne, uden alt Raffinement, uden kølig Reflektion, men ogsaa uden at drives til en Efterligning, der stiller sig hindrende i Vejen for den personlige Følelses Udslag. Adonis ejer i sig Udtrykket for en romantisk Stemning, der ganske hører en nyere Tid til: kun en Mester fra det nittende Aar- hundrede, kun en Mand som netop Thorvaldsen — den geniale Arbejder og den lidenskabelige Erotiker — kunde give Forholdet mellem Drøm og Fiv saaledes, som det her er givet i Billedet af den dejlige, saa fuldt ud menneskelige og dog hartad forklarede Yngling, der hviler i Glæden over sin lykkelig tilendebragte Jagt og i Forudanelse om den Fryd, der venter ham i den elskede Gudindes Favn. A t en Statue som Adonis maatte vække betydelig Opmærksomhed i de for Kunsten interesserede Kredse i Rom, følger af sig selv; Wagner omtalte den i sine Breve i begejstrede Udtryk, og selv Canova, som dog i Thorvaldsen maatte se en farlig Medbejler, naar Talen var om »Mester­ skabet for Verden«, sparede ikke paa Ros; »den er«, sagde han, »udført i en ædel og helt igjennem yndefuld Stil; den er fuld af Følelse; — Thorvaldsen er sandelig et guddommeligt Menneske«. Ogsaa til Danmark bredte sig dens Ry , ikke mindst ved Fru Bruns Bestræbelser. Rimeligvis var det Adonis, der gav den ydre Foranledning til, at Thorvaldsen kom til at nyde den for Udlændinge ingenlunde almindelige Æ re at blive optagen som Medlem af det romerske Kunstakademi S. Fuca, hvilket skete den 8nde Marts 1808, og ved hvilken Fejlighed han fik Ret til at bære den klædelige Ordensdragt, som vi kjende fra Eckersbergs skjønne Portræt af Mesteren. Med Udnævnelsen fulgte en Forpligtelse: Hvert nyoptaget Medlem skulde til Akademiet indlevere et egenhændigt Arbejde. Rimeligvis var det med Relieffet »Kunsten og den lysbringende Genius« eller, som det efter Ind­ skriften paa et senere, noget omarbejdet Exemplar ogsaa kaldes, »A genio lumen«, at Thorvaldsen gjorde det Krav, som ved denne Fejlighed stilledes