S_Thorvaldsen

85

ledes, at Goethe i saa høj Grad interesserede sig for hans Kunst, at han sendte sine Venner i Italien en Anmodning om at foranstalte udført en Række Konturtegninger af alle Thorvaldsens Værker, for at han derefter kunde danne sig en Forestilling om hans »Stil og Komposition«. Hvor megen Pris Thorvaldsen har sat paa denne Æ re, vides ikke; derimod er det bekjendt, at det voldte ham stor Glæde, da Kong Frederik den Sjette i Januar 1810 udnævnte ham til Ridder af Danebrog, en Hædersbevisning, som den Gang var sjældnere, end den er nu til Dags, og som blandt andet medførte den Fordel, at Kunstneren slap for at høre sit Efternavn saa ofte mishandlet i Italienernes Mund som forhen; fra nu af tiltalte de, der ikke vilde betjene sig af den fortroligere Form »Signore Alberto«, ham almindeligvis som »Signore Cavalliere«. I Atelieret vare Reliefferne til Slottet, Adonis og flere Værker under Udførelse i Marmor; samtidig fremstod adskilligt nyt, saaledes den aandfulde Buste af Ida Brun, udført efter Bestilling af Moderen, og Thorvaldsens egen kolossale Buste. Denne sidste blev bestilt i Marmor af den kjøbenhavnske Kunstelsker Etatsraad West, en Mand, blandt hvis Fortjenester den ikke er den ringeste, at han aabnede sin store og smukke Malerisamling for Publikum paa en Tid, da det »kongelige Galleri« endnu ikke var almindelig tilgænge­ ligt. Maaske havde Thorvaldsen allerede Busten færdig i Leret, inden West i 1810 kom til Rom, maaske skylder endog selve Modellen West sin Tilblivelse; færdig stod den i Gipsen ved Midsommerstid, men først fem Aar senere blev den fuldendt i det herlige Marmorexemplar, der nu tilhører det kjøben­ havnske Kunstakademi, i hvis rige Portrætsamling den hævder sin Plads som et Mesterværk af høj Rang: Mellem alle de mange billedlige Frem­ stillinger, i hvilke mere eller mindre fremragende Kunstnere have søgt at gjøre Rede for den store Mesters Personlighed, findes der næppe nogen, der saa fint og med et saadant Krav paa Troværdighed fortæller os om den skarpt og aandfuldt skuende Skjønhedsdyrker, som den, der er given os af ham selv. En Del af Sommeren 1810 gik med en Udflugt til Pisa og Florents samt med nogen Tids Ophold paa Montenero, hvor Thorvaldsen skitserede de to yndefulde Relieffer, der almindelig betegnes med Navnene »Sommeren« og »Pløsten«. Det førstnævnte er en frit opfunden idyllisk Komposition, en af de smaa Drenge har taget den anden paa sine Skuldre, for at han skal kunne naa op mellem Grenene paa det høje Iræ, hvor Frugten hænger,