S_Thorvaldsen

92

i hvilket der ikke blev paabegyndt noget fuldstændig nyt Arbejde af Betyd­ ning; Statuen Psyche med Urnen blev fremdragen paany og modelleret om i noget større Maalestok end første Gang. Hvad Thorvaldsen havde sendt hjem til Danmark af originale Værker at være, var hidtil kun lidet; ikke desto mindre var hans Navn allerede ved det givne Tidspunkt paa alles Læber i Fædrelandet, og mange af hans Statuer og Relieffer vel kjendte af de Kobberstik, som Brødrene Riepenhausen og andre dygtige Kunstnere havde udført efter dem. Ved rejsendes Beretninger og ved de udenlandske Blade holdtes man stadig i Kundskab om, hvad han tog sig for, og hvor megen Ære der fra de mest forskjellige Sider gjordes ad ham; det kan derfor ikke undre, at Landsmændene begyndte at længes efter engang at se ham i deres Midte, og at der blev gjort kraftige Forsøg paa at faa ham hjem, om end kun for kortere Tid. Schubart, som i denne Periode opholdt sig i Danmark, gjorde, hvad han kunde, for at oparbejde Stemningen til Fordel for sin navnkundige Ven, Frederike Brun virkede baade med Mund og med Pen i samme Retning, og, hvad der vel havde endnu mere at sige, Landets paa alle Kunstens Omraader indflydelsesrigeste Mand, Prins Christian Frederik, den senere Christian den Ottende, blev bestandig stærkere greben af Begejstring for Kunstneren og for Tanken om at faa ham til at udføre nye Storværker i og for Fædrelandet. Saa modtog da Thorvaldsen i Marts 1812 de mest indtrængende Opfordringer til at besøge Kjøbenhavn, først og fremmest fra Schubart, der, selvfølgelig efter Bemyndigelse fra højere Steder, stillede ham de gunstigst mulige Vilkaar i Udsigt, hvis han vilde gaa ind paa at efterkomme Kaldelsen fra Hjemmet. »Den ypperlige Prins«, skriver han, »indbyder Dem at komme til Kjøbenhavn. Hansen [Slottets Bygmester], som er den fortræffeligste Mand, jeg nogensinde har kjendt, ønsker iligemaade at se og tale Dem. Hele Bygningskommissionen har samme Ønske, og man har overdraget mig at foreslaa Dem at komme til Kjøbenhavn til Foraaret. Deres Rejse vil blive betalt, og De kan faa Pengene anvist, hvor De vil. Man tilstaar Dem at medtage en af Deres bedste Arbejdere for at gaa Dem til Haande, hvis De vil bevise vort Akademi den Velvilje at forarbejde noget i Fædrelandet til Erindring. Man har fundet en Mine i Norge af hvidt Marmor, af hvilket jeg har medbragt en Prøve til Dem fra Conferentsraadinde Brun. Prinsen saavel som Hansen ere liberale nok til at indse, at for at vedblive med at være en stor og