S_Thorvaldsen

4 indskreven som Elev af Kunstakademiets første Frihaandsskole under Læreren Hans Clio. Her maa lian have gjort god Fremgang, thi allerede efter et Aars Forløb rykkede han op i anden Klasse til den brave Tysker Ernst Heinrich Löffler, der hurtig fik Syn for hans Talent, tog sig særlig af ham og bevarede sin Interesse for den vordende Kunstner hele Skoletiden igjennem og langt ud over denne. Det var dog kun om Aftenen, der tegnedes paa Akademiet; det meste af Dagen havde Drengen fri. Saa hjalp han sin Fader , snart hjemme med Udskæringen af Rammer og andre Smaating, snart paa Værfterne. Før havde den gamle kun turdet give sig i Kast med væsentlig ornamentale Sager; nu, da han havde den flinke Søn, kunde det nok gaa an af og til at vove sig til en Gallionsfigur. Mest var det paa »Larsens Plads«, Fader og Søn arbejdede i Fællesskab; af og til kom Værftets Ejer tilstede og lønnede saa ikke sjælden Drengens Flid med en Duceur af »en Rigsort«. I noget over to Aar arbejdede Thorvaldsen i anden Frihaands- klasse; saa rykkede han — i Januar 1785 — op i Gipsklassen, hvor han blev Aaret ud og tegnede efter Antiker. Her havde han en Del Møje med at tilfredsstille sine Læreres Fordringer; han vilde helst gjengive Old­ tidens Kunstværker, som han saa dem i deres rene og ædle Skjønhed, men Lærerne vilde have dem fortolkede i »akademisk Stil«; man var jo paa den Tid ikke kommen ud over »Parykken« , og Thorvaldsen kunde, som han selv i senere Dage har udtalt, ikke bære det over sit Hjærte at give Sta­ tuernes Arme og Ben det rette »Sving ligesom en Sabel«. Ikke desto mindre fandt man ham i Januar 1786 moden til at opflyttes i Modelskolen, hvor han blev Lærling af de Herrer Professorer ved Akademiet Wiedewelt og Abildgaard. Mærkelig nok blev det af disse to ikke Billedhuggeren, men Maleren, der kom til at udøve den første kjendelige Indflydelse paa Thorvaldsens Kunst. Wiedewelt var i 1786 en fuldt udviklet Plastiker; hans betydeligste Arbejder, hvori han lægger ikke alene virkelig Skjønhedssans og ægte Stemningsfylde, men ogsaa en Stilfølelse, der peger ud over Baroktidens Uføre, for Dagen, tilhøre alle en tidligerePeriode af hans Liv. Abildgaard er derimod helt og holdent det attende Aarhundredes Mand. Hvor han kommer frem, »stiliserer« han; Naturen er for ham kun et Middel til Udtryk for »Ideerne« ; han arangerer, og han »idealiserer« ; han er i vor Kunst den egentlige Mester for »Sabelsvinget«. Men med alt dette er Abildgaard en