S_Thorvaldsen

95

har clog Længselen efter Hjemmet og det norske Marmor næppe været, — »Hindringerne« saa meget desto større. At den vægtigste af disse var den storartede Bestilling, der gav Anledning til Udførelsen af Thorvaldsens betydeligste og navnkundigste Relief, »Alexandertoget«, vide vi blandt andet af Kunstnerens egen Med­ delelse i et Brev til Baron Schubart af 27nde Marts 1812: »Jeg har en Tid af 7 å 8 Maaneder lidt ubeskrivelig af Feber, som har sat mig tilbage i mine Forretninger; nu har jeg igjen begyndt at arbejde paa et Basrelief, som om føje Tid skal være færdigt og forestiller Alexanders Indtog i Babylon.« Allerede i December 1811 var der til det franske Kunstakademi i Rom ind­ løbet Ordre til at lade foretage omfattende Restaurations- og Forskjønnelses- arbejder i Quirinalet, det paa Monte Cavallo liggende Palads, i hvilket ellers Paverne plejede at tilbringe en Del af den varmere Aarstid; Kejser Napoleon havde nemlig besluttet i Løbet af den tilstundende Sommer at aflægge et Besøg i Rom, og alt skulde nu paa det prægtigste indrettes til hans Mod­ tagelse. Til at forestaa Arbejderne valgtes Raphael Stern, den dygtige Bygmester, som havde opført den nye Fløj til det vaticanske Musæum for Pave Pius den Syvende. Han var af tysk Slægt, men født og opdragen i Rom og følte sig helt og holdent som Italiener; intet Under derfor, at han, da han skulde fordele Dekorationsarbejdet mellem forskjellige Kunst­ nere, først og fremmest gav sine Bestillinger til sydlandske Malere og Billedhuggere. Men da det viste sig, at den korte Frist, der var given, næppe vilde strække til, saa at disse kunde blive færdige i rette 1 id, hen­ vendte Stern sig til Thorvaldsen, med hvem han tilfældig traf sammen ved et Møde i Academiet S. Luca, og bad ham overtage Udførelsen af en rundtløbende Prise til en af de største Sale i Slottet; Æmnet kunde han selv bestemme. Thorvaldsen var, som allerede sagt, paa den Tid ingen­ lunde ved sin fulde Kraft, og den Tid — næppe tre Maaneder — , der kunde indrømmes ham til Modelleringen af det omfattende Værk, saare knapt tilmaalt, men Bestillingen var for fristende til, at Kunstneren kunde afvise den, og han tog da strax fat paa Arbejdet, der blev fremmet med rastløs Iver. Fortællingen om, hvorledes Alexander den Store holdt sit Indtog i Staden Babylon efter at have vundet en afgjørende Sejr over Perserkongen, findes hos den romerske Historieskriver Quintus Curtius Rufus. »En af Darius’s Feltherrer, Mazæus, som fra Slaget var flygtet her hen, aabnede ved Sejrherrens Komme Byens Porte og gik med sine Børn ud paa Vejen