S_Thorvaldsen

97

Mazæus, som med sine Sønner gaar Alexander i Møde for at overgive Byen Babylon til ham. Freden, der standser Alexanders Vogn.« Det vil let indses, at hverken den romerske Historieskrivers Text eller Thorvaldsens egen skematiske Beskrivelse kan give en blot nogenlunde fyldestgjørende Forestilling om Indholdet af Værket, der i sin Art, ikke alene i Henseende til kunstnerisk Betydning, men ogsaa i rent udvortes Forstand, var det mest storartede, der var frembragt siden den hellenske Plastiks bedste Daee. Relieffet udførtes som rundtløbende Frise til en o større Sal; dets Længde blev 35T/SMetre, Højden 1 Meter 17 Centimetre — en mægtig Billedflade altsaa, hvor det gjaldt at holde sammen paa en Mangfoldighed af Figurer, alle forenede til en enkelt Handling og gruperede om et fælles Tyngdepunkt. Tre Maaneder var der indrømmet Mesteren til at lægge sin Plan, komponere et Udkast, bygge de enkelte Grupper og samle disse til et Hele; han blev færdig i god Tid, og da Pladerne vare anbragte efter deres Bestemmelse, viste de sig at udgjøre et Kunstværk, der maatte bringe alle de Betænkeligheder, man forud havde næret med Hensyn til Vovestykket, til at forstumme. At der ikke havde været lid til at gjennemføre Figurerne stærkt i det enkelte, følger af sig selv; om Brug af levende Model kunde der vel ikke være Tale. Men under Arbejdet viste det sier som ingensinde før, at Thorvaldsen ikke mindst i Kraft af sin o o 1 Evne til at skitsere udtryksfuldt, at give meget med smaa Midler, at beregne Afstandsvirkningen af tilsyneladende flygtig udførte Skikkelser vai en Mester af enestaaende Rang. Relieffet skulde være et Dekorationsstykke, og som saadant bragtes det allerede i sin oprindelige Skikkelse Fuldkommen­ heden nær: Festligt, klart og rigt i Fortælling og i Stemning, stort 13