S_Thorvaldsen

98

og rhytmisk i Linierne og af den højeste Skjønhed i Figurernes Omrids og Bevægelser. Frisen blev imidlertid, som det vil være almindelig bekjendt, senere flere Gange gjentagen og samtidig forøget med ikke uvæsentlige Til­ føjelser. Fra første Færd tænkte Kunstneren ikke paa at udføre noget andet Exemplar end det til Ouirinalpaladset bestilte; det faldt ham ikke engang ind at lade tage ægte Form over de enkelte Stykker og saaledes sikre sig Forbilleder til fremtidig Anvendelse; først da en Landsmand, Arkitekten Professor Malling, indgav ham den Tanke, at der muligvis med Tiden kunde blive Brug for en Gjentagelse, bleve i sidste Øjeblik de nødvendige Former tagne. Og snart viste det sig, at den saaledes trufne Foranstaltning skulde drage vigtige Følger efter sig. Næppe var nemlig Frisen i fuldstændig Afstøbning opstillet i Atelieret, før Thorvaldsen med hele sin Energi gjenoptog Arbejdet paa den; han vilde modellere den om fra Ende til anden, fastholde det oprinde­ lige Anlæg, men gjennemføre alle Enkeltheder saaledes, at Værket ogsaa med Hensyn til dem skulde kunne staa for et Eftersyn paa nært Hold. Saa gik det da rask fremad med »Alexandertoget«, og for hvert Stykke, der blev færdigt, voxede dets Ry; Italienerne, der begejstredes for det, omtalte dets Mester som »il patriarca del relievo«, og i Hjemmet virkede Beretningerne 0111 dets Skjønhed saa stærkt, at Kommissionen for Slottets Gjenopførelse allerede inden Udgangen af Aaret 1812 henvendte sig til Kunstneren med Bestilling paa et Exemplar i Gips. Et saadant lovede han ogsaa at sende, men han forhastede sig ikke med at faa det afsted. Han nærede nemlig et Haab om, at der, hvis han gav sig Tid., kunde blive 1