S_Thorvaldsen

99

Tale om Udførelsen af et Marmorexemplar for Slottet. Vel vidste han, at Fædrelandets Pengesager paa den Tid vare i en saa sørgelig Forfatning, at Myndighederne vanskelig kunde raade over store Summer til Kunstens Fremme, og vel havde han allerede i Løbet af Sommeren faaet Efterretning om, at de Forhaabninger, man havde sat til det norske Marmorbrud, syntes at skulle blive skuffede, men Tanken om at se sit »Yndlingsarbejde«, som han selv har kaldt Alexandertoget, udført i ædelt Materiale, kunde han dog ikke slippe. Og hans Haab blev ikke beskæmmet, om end Opfyldelsen deraf ikke kom fra den Kant, han fra først af havde ventet. Som man véd, blev der intet af Kejser Napoleons bebudede Indtog i Rom, og man kunde for saa vidt have sparet sig den Hyldest, der var lagt til Rette for ham ved Parallelliseringen med Alexander den Store; Frisen blev nærmest, hvad der ofte nok er gjentaget, en Iriumf for Ihor- valdsen. Imidlertid har Napoleon dog hørt den omtale; han besluttede at lade den udføre i Marmor for »Ærens Tempel« — senere Madeleine- kirken — i Paris, og der bestemtes en Sum af 320,000 brancs til Arbejdet. Men den store Kejser fik jo snart andet at tænke paa, og ingen kan undre sig over, at den Regering, der fulgte ham, viste sig lidet tilbøjelig til at lade sig binde af en Bestilling, der var gjort for at kaste Glans over »Usurpatorens« Navn. Om dhorvaldsen allerede havde taget fat paa Udførelsen i Marmor, da Bestillingen blev annulleret, vides ikke med Sikkerhed; vist er det, at hans til forskjellige Hoffer rettede 1 ilbud om at levere Værket til en Pris, der kun netop skulde dække hans Udgifter, ikke bleve. modtagne, og at det blev en Privatmand, der fik 13*