S_Thorvaldsen

i o 6

oprindelige Exemplar begynder Fremstillingen rned Fiskeren ved Flod­ bredden; ved hans Side ses en Hund; Dromedaren med dens Omgivelser føjedes senere til, ligesom flere andre Grupper og Enkeltfigurer; nye ere saaledes Moderen, der sætter Barnet op at ride paa Vædderen, de tre forreste Spillemænd, den staaende Kriger umiddelbart bag Mazæus og den forreste Halvdel af de makedoniske Rytteres Tog. Tilføjelserne for- anledigedes oprindelig af de Krav, som de større Rum, hvortil de nye Exemplarer vare bestemte, med Nødvendighed stillede, men vi kunne sikkert gaa ud fra, at Kunstneren med Glæde har grebet enhver Lejlighed, der frembød sig, til at udvide »Yndlingsværket« og berige det med nye Skjøn- heder. De senere »Udgaver« kom da heller ikke alene i Kraft af disse Supplementer til at adskille sig fra den oprindelige; som allerede sagt blev Relieffet, da det anden Gang toges for, helt gjennemarbejdet, saa det, hvad Modelleringen af Enkeltformerne angik, naaede en langt højere Grad af Fuldkommenhed. Men ikke nok hermed: overalt i Frisen blev under den frie Gjentagelse hver Skikkelse, hver Bevægelse, hver Linie gjennemtænkt eller gjennemfølt paany; her er saa at sige intet simpelthen kopieret, alt er gjenfødt i større Friskhed og Ynde, i rigere og mere betagende Rhythmik. I adskillige Partier viser dette sig vel først ved et nøjagtigere Eftersyn; i andre lægger det sig strax for Dagen med al ønskelig Klarhed. Dette gjælder i ganske særlig Grad med Hensyn til selve Alexanderskikkelsen og dens nærmeste Omgivelser. Oprindelig staar Kongen vendt næsten helt en face og med Legemsvægten nogenlunde ligelig fordelt paa de stærkt spredte Ben; den eneste Støtte, der for øvrigt ydes ham under den hurtige Kjørsel, har han af Spydet, hvis ene Ende han stemmer mod