S_Thorvaldsen

I IO

skulde foretrække en Originalitet af tvivlsomt Værd for, hvad der; om end delvis laant udenfra, maatte tykkes ham det reneste og skjønneste Udtryk for hans Ide. Det er da især i Toget af Alexanders Ryttere, at man føler en saadan Indflydelse fra Antiken, at der kan være Tale om Efterligning; her vise enkelte af Figurerne i deres Omrids en stærk ydre Lighed med tilsvarende Led i den gamle Frise. Men her som saa godt som overalt, hvor Thorvaldsen har benyttet ældre Motiver, er der dog komponeret med en saadan Frihed, at de »laante« Bestanddele ere selvstændig indarbejdede i Helheden. Og en nærmere Undersøgelse af de to Kunstværker vil utvivl­ somt føre til det Resultat, at den moderne Kunstner, hvad angaar Evnen til at opfinde, motivere og variere Grupper og Bevægelser, ingenlunde har behøvet at frygte nogen Sammenligning med den oldgræske Mester. Som allerede omtalt var der samtidig med, at Alexandertoget modelleredes, hos Thorvaldsen bestilt to Marmorkaryatider til et Monument i Warschau; Kejser Napoleon havde, før han tiltraadte Felttoget til Rusland, lovet Polakkerne, at deres Fædreland atter skulde blive et selvstændigt Kongerige, og til Ihukommelse af dette Løfte var det, man havde vedtaget at opstille et Mindesmærke, bestaaende af en Malmtavle med Indskrift, baaren af tvende draperede Kvindefigurer. Til disse gjorde Kunstneren strax sine Udkast, og kort derefter tog han fat paa Modelleringen; men da begge Statuerne vare færdige, havde det vist sig, at Udsigterne for et frit Kongerige Polen atter vare bievne til intet. Saa fik de mere end sex Fod høje Figurer anden Anvendelse; de bleve kjøbte til Christiansborg, og der opstilledes de som Prydelser for den kongelige Trone. Marmorstatuerne gik til Grunde ved Slotsbranden; Musæet ejer kun Afstøbninger. Det er