S_Thorvaldsen

112

Planen herom blev virkeliggjort. I sine Breve taler Kunstneren gjentagne Gange og i stærke Udtryk om den Længsel, han foler efter at se sit Fædreland igjen og virke inden for dets Grænser; vi maa imidlertid vogte os for at tillægge disse Udtalelser for stor Betydning. Han havde under sit mangeaarige Ophold i Rom lært at føle sig vel der nede, hædret og elsket som han var af Landsmændene og af de fremmede og glad ved Livet i de skjønne Omgivelser og i Værkstederne, i hvilke han altid havde nok at tage vare; hvor gode Kaar man end vilde søge at byde ham i Hjemmet, vilde dog de smaa Forhold dér næppe kunne virke umiddelbart fristende paa ham. Hertil kom, at Thorvaldsen var af en saadan Natur, at det overhovedet altid faldt ham svært at indlade sig paa nogen Forandring, om det saa blot var den, at flytte fra et Lokale til et andet eller ombytte et udtjent Klædningsstykke med et nyt; hvad det daglige Liv angik, var han helt igjennem et Vanemenneske. Og hvor meget var der ikke, der saa at sige forpligtede ham til at blive i Rom i det mindste en Stund endnu! I Ateliererne stod der jo en hel Række af Arbejder, der havde Krav paa at fuldendes under hans eget Tilsyn, Modeller, der skulde udføres i Marmor, Skitser, hvorefter forlængst bestilte Værker skulde modelleres; man tænke blot paa Sir Thomas Hopes Jason, der var næsten fuldt ud betalt for længe siden, men endnu langtfra færdig til at afsendes! Det vil da findes forstaaeligt, at det trak i Langdrag med Thor- valdsens Rejse til Danmark; foreløbig blev han i Rom og afbrød kun et Par Gange Opholdet dér for kortere Tid; i Sommeren 1813 begav han sig saaledes til Lucca for ved de derværende Bade at søge Helbredelse for sin Feber,- Det var Baron Sehubart, der tilskyndede ham til Rejsen; selv