S_Thorvaldsen

1 1 4

udstrakt. Nu blev Arbejdet gjort om, og Opgaven heldig løst, men Thorvaldsen havde næppe nogen umiddelbar Del deri; om han selv eller en af hans Medhjælpere har udbedret de ikke meget betydelige Mangler paa den »rondaniniske Medusa«, lader sig nu ikke afgjøre. Derimod er det sikkert, at han selv foretog de meget omfattende Restaurationsarbejder paa »Fragmentet« — en kvindelig Torso — og paa »Musen«. Det først­ nævnte var et kosteligt Værk fra den bedste græske Tid, men ilde med­ handlet; Hovedet var borte, ligeledes hele venstre Arm og højre Haand. Thorvaldsen opfattede Figuren som en Ceresstatue og gav den i den nye højre Haand Kornax, i venstre et Overflødighedshorn; nu menes det alminde­ lig, at den snarere burde været restaureret som en Diana. Musastatuen manglede Hoved og Hals samt venstre Underarm og det meste af højre Arm; Thorvaldsen restaurerede den som en Clio med Griffel og Bogrulle; en Afstøbning af den findes i Musæets Kjælder. Selv gjorde Mesteren Modellerne til de Legemsdele, der skulde føjes til, men Udførelsen i Marmor overlod han i det mindste for den overvejende Dels Vedkommende til sine Medhjælpere; paa samme Maade restaureredes i de nærmest følgende Aar først en ypperlig Alexanderstatue (Miinchener-Glyptothekets Katalog Nr. 153; Armene, højre Ben og venstre Fod) og dernæst de navnkundige Gavlfigurer fra Athenetemplet paa Ægina. Disse Kunstværker, der høre til de betyde­ ligste fra den Periode, som ligger forud for den græske Plastiks egentlige Kulmination, bleve fundne i 1811 og Aaret derefter solgte til den bayerske Regering for en Sum af omtrent 100,000 Kroner. Billedhuggeren Wagner paatog sig efter Kronprins Ludvigs Ønske foreløbig at ordne Gavlgruppernes enkelte Bestanddele og de mangfoldige Brudstykker, men forøvrigt blev Arbejdet med dem overdraget Thorvaldsen til Trods for de Betænkeligheder, man nærede med Hensyn til hans »Sendrægtighed« i slige Sager og hans Iilbøjelighed til at lade Marmorhugningen udføre af andre; han lod en udmærket lekniker, Antonio, sætte de foreliggende Stykker sammen, modellerede derpaa, hvad der manglede, og fik saa Restaurationen tilende­ bragt af fire dygtige Arbejdere, der stode under Wagners stadige Tilsyn. Resultatet blev glimrende, og Thorvaldsen nød det selv som en af sine største Triumfer. Da en Kunstkritiker en Gang i Atelieret i Rom stod foran en Gipsafstøbning af en af de stærkest restaurerede Æginafigurer — paa flere af dem skyldes ikke blot Lemmer, men ogsaa Hoveder Thor­ valdsen — og henvendte sig til Mesteren for at faa Bekræftelse paa, at