S_Thorvaldsen

I O

Men i Vinteren 1788— 89 tegnede Bertel Thorvaldsen igjen paa Modelskolen, sandsynligvis efter Tilskyndelse af Abildgaard, der tidlig havde haft Øjnene aabne for hans rige Evner og saa vel i denne Periode som i senere Tider tog sig af ham med stor Interesse og Venlighed. Med Arbejdet paa Aka­ demiet havde det saa god Fremgang, at Thorvaldsen allerede i Maj 1789 kunde melde sig til Konkursen for store Sølvmedaille og vinde Prisen for et Relief, modelleret efter den levende Model, stillet som »en hvilende Amor« ; det findes nu i Kjælderen under Musæet. I sin Stil er denne Figur uden Originalitet; i alt Fald er dens Omrids udpræget Abildgaardske, og flere Enkeltheder, særlig Haaret og Hænderne, vidne i deres Anlæg om denne Kunstners Paavirkning. Men ved Konkursen til store Sølvmedaille gjaldt det mere om Dygtighed i det rent formelle end om kunstnerisk Selvstændighed . eller Genialitet, og fastholder man dette, forstaar man helt vel, at vedkom­ mende Avtoriteter maatte finde den unge Thorvaldsens Relief værdigt til Prisen. Dels maa nemlig her netop Reliefbehandlingen anerkjendes som forbavsende dygtig, naar man tager Hensyn til, at den skyldes en knap attenaarig Kunstner, der hidtil kun har haft ringe Øvelse i at overvinde dens Vanskeligheder, delsbærer Modelleringen næsten helt igjennem afgjort Præg af fin Natursans og betydelig Færdighed. Især i Brystet og Under­ livet er der Partier, der staa saa bestemt i Formen og dog saa blødt og kjødfuldt, at de vilde gjøre mangen udviklet KunstnerÆre. Efter at have vundet den store Sølvmedaille syslede Thorvaldsen vedblivende med dekorative Arbejder, men tjente for øvrigt en Del ved Tegneundervisning og ved Bøsningen af rent kunstneriske Opgaver; for Privatfolk modellerede han Portraitmedailloner og tegnede efter Bestilling dels i Silhouettemaner, dels med Rødkridt, Blyant eller Sølvstift smaa Por­ trætter, af hvilke flere bleve let kolorerede; en Del af disse Arbejder existere endnu og gjøre det med deres elskværdige, om end ikke meget individuelle Opfattelse af vedkommende Personlighed saa vel som ved den særdeles pyntelige Udførelse helt forklarligt, at den unge Thorvaldsen var søgt som Portrættist og blev forholdsvis godt betalt som saadan. Da Kronprins Frederik, den senere Frederik den sjette, i September 1790 holdt sit meget omtalte »Indtog« i Kjøbenhavn med sin unge Hustru, Marie Sophie Frederikke, gav dette Thorvaldsen Anledning til nye Frem­ bringelser. En af Æreportene — det var den, Hovedstadens Jøder be­ kostede — skulde dekoreres af Maleren Nicolai Wolff; denne overdrog atter