S_Thorvaldsen

Thorvaldsen en Del af Arbejdet, nemlig Modelleringen af tre kolossale Statuer, »Danmarks og Norges Skytsguder med Hænderne over et brændende Alter og holdende det danske og hessiske Vaaben, samt en Fama paa en Piedestal med en Trompet og Krandse af Myrther og Roser, som var be­ vægelig og vendte sig efter Processionens Tog til alle Sider, hvor samme passerede forbi, for at udbrede Rygtet om de kongelige Herskabers An­ komst«. Samtidig udførte Thorvaldsen en Portrætmedaillon af Kronprin­ sessen efter et Billede, han havde laant, og rettede siden derpaa, da han havde haft Lejlighed til at se hende selv under Festlighederne; Eneretten til Salget af dette Kunstværk overdrog han til en Gipser, som skal have tjent godt derpaa. Figurerne til Æreporten maatte Thorvaldsen modellere i sit Værelse paa en første Sal i Aabenraa, hvor hen han med sine Forældre var flyttet, efter at de havde boet i forskjellige Smaahuse i Dronningens Tværgade, Amaliegade og Brøndstræde. Lejligheden her var vel noget bedre end de tidligere, men dog altid kneben nok, og hyggeligt saa der ikke ud der oppe; Familiens Kaar vare stadig, til Trods forSønnens Tilskud smaa; Faderen tilbragte enstor Del af sin Tid med Svir blandt daarlige Venner, og Moderen manglede ganske Ordenssans. Hjemmet har sikkert været saa lidet tiltalende, at Thorvaldsenikke engang har villet modtage sine Elever der; dog kunde det ikke altid undgaas, at en eller anden af dem søgte ham i hans Bolig, hvorover han da var alt andet end fornøjet. Karen Margrethe Heger, der siden blev gift med Rahbek, har fortalt, at hun, da hun en Gang kom op for at tale med ham, »maatte for at komme ind bane sig Vej over uredte Senge eller Sengklæder, som bedækkede Gulvet«. Selv holdt Thorvaldsen forøvrigt i sin Ungdom i sømmelig Grad paa det ydre, ja satte endog Pris paa ved given Lejlighed at optræde pyntelig klædt og smukt friseret. A f selskabelige Glæder eller overhovedet af de Fornøjelser, hvori unge Folk ellers gjærne søge Adspredelse efter Arbejdet, har Thorvaldsen næppe nydt mange i sine Læreaar; hans bedste Vederkvægelse var det at tage Del i nogle Aftenmøder, hvor unge Akademikere kom sammen for rent privat og uden Vejledning at tegne efter nøgen Model. Da dette Samfund efter kun en Vinters Virksomhed opløstes paa Grund af Penge­ mangel, søgte Thorvaldsen Erstatning i en mindre Forening, der kunde bestaa uden Udgifter, fordi den ikke behøvede at leje Model; det var en

til Indtægterne,