S_Thorvaldsen

I 2

Kompositionsforening, der kun bestod af fire Medlemmer, og hvis Formaal det var under fortsatte Øvelser og gjensidig Kritik at udvikle Færdigheden i at løse den Slags Opgaver, der almindeligvis stilledes ved Kunstakademiets Konkurser for Guldmedaillerne. Foreningens Medlemmer vare foruden Bertel Thorvaldsen Carl David Propsthain, Claudius Ditlef Fritsch og Heinrich August Grosch. A f disse tre unge Mænd var Fritsch den eneste, der senere virkelig blev til noget; han udviklede sig i Aarenes Løb til en Kunstner af Rang, om end ikke paa det Felt, han fra først af havde troet sig kaldet til; han blev en Blomstermaler, der især som dekorativ Kolorist naaede ikke ubetydelige Resultater. Propsthain var et virkeligt Talent og sad inde mecl en Kompositionsevne, der gjorde ham det let saa nogenlunde at holde sammen paa et større Antal Figurer og forene dem til en ret virkningsfuld Handling, men nogen solid Formdygtighed opnaaede han aldrig og gjorde sig vel heller ikke Flid med sine Modelstudier; han gik, vistnok af Mage­ lighed, fuldstændig op i sin Lærer Abildgaards »Manér« og staar nu kun som en tarvelig Efterligner af denne. Grosch var, hvad Naturgaver angaar, det tarveligst udstyrede Medlem af det lille Samfund, og han vandt aldrig noget Navn i den danske Kunsts Historie. Men han gav dog sit Bidrag til, at der, i alt Fald for Thorvaldsen, kunde komme noget ud af Møderne. I disse fremlagde han nemlig nogle ham tilhørende Tegninger af Carstens, en Kunstner, hvis Stil i den kommende Tid skulde blive af saa stor Betyd­ ning for Udviklingen af Thorvaldsens, at der vel kan være Grund til her at omtale ham med nogle Ord. Asmus Jacob Carstens var født 1754 i Nærheden af Byen Slesvig. Allerede som Dreng viste han Anlæg for kunstnerisk Virksomhed, men først, efter at han i længere Tid havde staaet i Vintapperlære, lykkedes det ham i en Alder af 22 Aar at komme til Kjøbenhavn for at uddannes til Maler. Her tegnede han paa Akademiet, mest efter Antiken, og tjente sit Brød ved at udføre smaa Portrætter med Blyant eller Rødkridt; mellem Kunstnerne vandt han snart Anseelse ved sin fremragende Dygtighed i Kompositionen. Paa Akademiet arbejdede han dog kun til Foraaret 178 1, da han lagde sig ud med dets Professorer, og to Aar senere forlod han, der havde sparet sig en Smule Penge sammen, Kjøbenhavn for bestandig. Efter en kortvarig Rejse til Syden — han kom til Mantua, hvor han stu­ derede Giulio Romano —- bosatte han sig i Lybek og levede der til 1787, da han flyttede til Berlin, ved hvis Akademi han efter at have udført en