S_Thorvaldsen

/

14 kun faa og ringe Spor i hans Virksomhed, og disse lade sig i denne Periode direkte kun paavise i nogle af hans Tegninger. Rimeligst er det, at alle de fire unge Kunstnere under deres fælles Øvelser bevidst have lagt an paa at tegne og komponere i Abildgaards Stil. Abildgaard var den af Akade­ miets Professorer, hvis Stemme vejede mest under Afgjøreisen af, hvem der skulde vinde Pris i Medaille-Konkurserne, og han var en Mand, som ikke saa’ mildt til de unge, der vege for vidt ud fra den Bane, han selv fulgte. Hvor stort et Udbytte Øvelsesaftenerne overhovedet have givet Thorvaldsen, lader sig ikke afgjøre; vist er det, at de indbragte ham de medarbejdendes Beundring, ikke mindst for den overordentlige Lethed, hvormed han und­ fangede sine Ideer og virkeliggjorde dem i Udkast. Her lagde sig altsaa i alt Fald en af de Evner for Dagen, der senere skulde bidrage saa væsentlig til at grunde hans Storhed. Dersom Thorvaldsens Fader havde faaet Lov at raade, var Sønnen vistnok aldrig naaet frem til nogen betydelig Stilling i Kunstens Verden; for ham stod det uden Tvivl som det vigtigste af alt at faa en habil Træ­ skærer ud af ham, en Medhjælper, der kunde tegne hans Gallionsfigurer og staa ham bi med Udførelsen af dem. Men Vennerne, baade de ældre og de jævnaldrende, saa Tingen fra en anden Side; de kjendte og paaskjønnede i alt Fald til en vis Grad hans store Evner, vare mindre nøjsomme i deres Krav til ham og vilde have ham frem. Saa æggede de ham til fortsatte Kampe, først og fremmest til Deltagelse i Konkursen for lille Guldmedaille. Den maatte jo vindes, og helst den større med, dersom Kunstneren skulde kunne gjøre sig grundet Haab om Rejsepenge til Rom — efter den Tids urokkelige Opfattelse det eneste Sted, hvor en Maler eller Billedhugger kunde udvikle sig til noget virkelig stort. Og Vennerne fik Bugt med ham ved deres idelig gjentagne: »Thorvaldsen! Tænk paa Konkursen!« Den iste Juni 1 791 lod han sig indelukke i den »Loge« paa Akademiet, hvor han som Medaillekonkurrent havde i en vis, meget begrænset Tid at udføre Skitsen til et Relief over opgivet Æmne; senere skulde han saa, hvis Forarbejdet godkjendtes, model­ lere Kunstværket i større Maalestok og fuldt gjennemført. Opgaven lød paa Makkabæernes anden Bog, tredje Kapitel, Vers 25— 26, »Heliodors Udjagelse af Templet«. Thorvaldsen har næppe taget imod den med synderlig glade Følelser; haard var den i sig selv for en ung Kunstner at magte, og tilmed havde forhen en af Verdens største Mestere,