S_Thorvaldsen

15 selve Rafael, saa at sige udtomt denne i Virkeligheden langt mere maleriske end plastiske Opgave, der gaar ud paa at fremkalde en Skildring af,' hvor­ ledes Heliodorus, der af Syrerkongen er udsendt for at rane Jerusalems- Templets Skat, bliver tugtet i selve Helligdommen af en fra Himlen udsendt »forfærdelig Rytter« og »to andre unge Mænd, udmærkede i Kraft, straalende i skjønneste Glans og prægtige i Klædning«. Jo mere Thorvaldsen tænkte over Æmnet, desto mere forknyt stod han over for det, og tilsidst opgav

han det hele; »bedre at fly end ilde at fægte«, lød det gamle Ordsprog i hans Øre, og ned gik det ad den lille Bagtrappe, som fører til Porten ud mod Nyhavn. Men saa viste det sig, at Lykken ikke blot følger den kjække, men at den ogsaa af o g . til kan staa den modløse bi. Inden Thorvaldsen endnu var naaet udenfor Akademiets hellige Enemærker, mødte den ham i Kobberstikkeren Professor J. M. Preisslers Skikkelse. Den brave gamle Kunstner, der vel i Forvejen har været ham god, standsede Flygtningen og underkastede ham et Forhør, og da Thorvaldsen gik til Bekjendelse, talte han ham indtrængende til og formaaede ham omsider til igjen at gaa