S_Thorvaldsen

199

hug-gere samt nogle Udlændinge synes at ville danne et Modparti mod Thorvaldsen for at hindre, at Vægtskaalen synker til udelukkende Fordel for denne, og det lader for saa vidt til, at de skulle opnaa, hvad de tilsigte, som nogle af dem har faaet store Bestillinger, medens Thorvaldsen er bleven forbigaaet. Imidlertid vil han ikke have nødig at tage sig den Sag nær, da han allerede har flere Bestillinger, end han vil kunne efterkomme i et helt Liv. De vigtigste Medlemmer af Modpartiet ere følgende Kunstnere: Finelli fra Carrara, Paruzi fra Bologna, Tadolini — alle Elever af Canova — , Englænderen Gibson, Kessels [en oprindelig i Frankrig uddannet Belgier, i Rom Elev af Thorvaldsen, senere af Canova], Florentineren Pozzi og Fabris fra Lombardiet.« Netop i den her omhandlede Periode fik dette »Modparti« særlig Grund til at ærgre sig — ikke mindst Klikens katholske Medlemmer, for hvem det maatte være en Krænkelse af den føleligste Art, at »Kætteren fra Norden« med Forbigaaelse af dem alle fik Bestilling paa intet mindre end et Pavemonument til Anbringelse i selve den katholske Menigheds højeste Helligdom, Peterskirken. For denne Sag skal der nu her kortelig gjøres Rede. Mellem Pavestadens ypperste Stormænd indtog i Aarhundredets første Fjerdedel den ædle og rigt begavede Cardinal Ercole Consalvi en fremragende Plads; ham skyldtes det for en stor Del, at Cardinal Luigi Chiaramonti i Aaret 1800 blev valgt til Pave under Navnet Pius den Syvende; ved dennes Side stod han derpaa i en Række af Aar som den trofasteste Støtte, gavnede Pavemagten og Pavestaten paa mangfoldige Maader baade som Diplomat og som Organisator, vandt i Rom en uhyre Popularitet og var Paven personlig en nær og opofrende Ven. I Sommeren 1822 — Consalvi var den Gang 65 Aar gammel — oprettede han sit I estamente og bestemte deri en Sum af 20000 Scudi til et Monument for Pius den Syvende; det skulde, naar denne lukkede sine Øjne — »gid Herren forlænge hans Dage!« — udføres af »den berømmelige Marchese Canova eller, hvis denne er forhindret, af den berømmelige Ridder l horvaldsen eller, dersom han ikke kan paatage sig Arbejdet, af en anden af Roms dygtigste Billed­ huggere« og opstilles i Peterskirken. Til Monumentet skulde der modelleics tre Statuer, først og fremmest hans Helligheds kolossale Billede, dernæst de allegoriske Figurer »Styrken« og »Visdommen«. En Maanedstid eftei at dette Testamente var oprettet, døde Canova; kort derpaa satte Consalvi sig i Forbindelse med Thorvaldsen, kaldte ham til sig og bad ham paatage