S_Thorvaldsen

2 1 9

Vingerne af Fuglenes Konge, Herskeren i den klare Luft; Buen holder han i den ene Haand, i den anden løfter han Tordenkilen, Magtens Symbol, som Gudernes Drot har maattet afstaa til ham. Det tredje Relief viser os Amor paa Ryggen af Delfinen, som bærer ham hen over det bølgende Hav; her er hans Sejrstegn Neptuns Trefork. I det fjerde se vi ham som den, for hvem selv Afgrundens Magter maa bøje sig; han har frataget Under­ verdenens Konge Tegnet paa hans Herskermagt, og sin Bue har han lagt over Halsen paa den trehovedede Helvedhund, der ydmyg gaar under Aaget. At Symboliken her er noget søgt, kan ikke nægtes; Tankerækken: det græske Hades — det hede Helvede — Ilden, er ikke umiddelbart over­ skuelig. Men hvem har vel Hjerte til at fastholde slige Anker, naar man staar over for en Række Kunstværker som Thorvaldsens »Amors Sejre over Elementerne« og føler Klangen af disse vidunderlige fire Strofer af en Hymne til Elskovsgudens Pris! Amor er i dem alle den »lille« Gud, Barne- skikkelsen. Men hvor er han dog ikke overalt grandios, vældig i sin Byden, sikker i al sin Færd! Hvor mesterligt er han ikke sat i Forhold til de undertvungne, der tjene ham i andagtsfuld Beundren! Om Relieffernes helt igjennem dejlige Komposition og om de mangfoldige prægtige Enkeltheder kunde der endnu være meget at sige — hvis det ikke altsammen var saa klart og saa umiddelbart iøjnefaldende; her skal kun udtrykkelig henvises til den uovertræffelige Linieføring i Løverelieffet og til den Genialitet, hvormed Kunstneren har varieret Behandlingen af Gudeskikkelsens Hoved- haar i Henhold til de forskjellige Grundmotiver. Iblandt de Mænd, der stode Thorvaldsen nærmest, var den Ihrond- hjemske Kjøbmand Jørgen Knudsen, Medlem af Kommissionen for Gjen- opførelsen af Christiansborg; en ikke ringe Del af sit Liv tilbragte han paa Rejser, dels i England, hvor han med Iver arbejdede paa at skaffe Kunstneren Bestillinger, dels paa Fastlandet, især i Italien; allerede i 1816 havde Ihor- valdsen sluttet sig nær til ham og havde modelleret hans Buste. Ved flere Lejligheder havde Knudsen gjort sin navnkundige Ven Forestillinger angaaende det ønskelige i, at Jason, der, som vi mindes, var bestilt i Aaret 1802, dog nu endelig engang blev færdig, og i 1828 vandt Nordmanden Sejr. Statuen modtog sine sidste Retouchér af Mesterens egen Haand og blev sendt til Sir Thomas Hope med et Brev, hvori Thorvaldsen gjør mange Undskyldninger for sin Sendrægtighed; bedre end ved disse — hvoriblandt der findes en saa intetsigende som den, at »de urolige Tider« havde gjort det vanskeligt 28 *

Made with