S_Thorvaldsen

da Rom ved Midvinterstid gjæstedes af hans Ven, den bayerske Kong Ludwig, der allerede som Kronprins havde staaet ham nær og nu som Regent fortsatte det fortrolige Forhold til den store Mester. Næppe var han kommen til Rom, før han opsøgte Thorvaldsen og i Følge med denne og en Del andre Kunstnere begav sig til sit Yndlingsosteri, hvor der blev fejret en Fest, der i Henseende til overstadig Lystighed kunde søge sin Lige; »før Gjæsterne selv vidste deraf, stode de oven paa Bordet for med de fyldte Bægre i Hænde at drikke et Pereat for Don Miguel«. Nogle Dage derpaa gjæstede Kong Ludwig sin Vens Atelier og hængte med de Ord: »Soldaten hædrer man paa Valpladsen, men Kunstneren mellem hans Værker«, den bayerske Krones Kommandørkors paa hans Bryst. Næsten hver Dag var Kunstneren i denne Tid i Kongens Selskab, hvad der jo ikke kunde have nogen heldig Indflydelse paa hans Produktivitet; ogsaa paa andre Maader stillede i den første Del af Aaret 1829 Selskabslivet ual­ mindelige Krav til ham. Rom gjæstedes nemlig af den russiske Stor­ fyrstinde Helena, der førte et helt Hof med sig og drog Thorvaldsen ind i sin Kreds; Forholdet til denne Dame medførte dog et kunstnerisk Resultat, en Buste af Fyrstinden; den blev hugget i Marmor og vakte Op­ mærksomhed ved sin overordentlige Skjønhed; det i Musæet under Nr. 247 opstillede smukke Kunstværk antages at være Modellen dertil. Paa Forstyrrelser af mindre behagelig Art var der i den her om­ handlede Periode heller ingen Mangel; i høj Grad pinligt berørtes Thor­ valdsen saaledes af et Tyveri, for hvilket han i Foraaret 1829 blev Gjen- stand. I Løbet af adskillige Aar havde han tilvejebragt en større Samling af kostbare Mynter og Medailler; af disse blev paa en Tid, da hans Værelser vare under Reparation, en ikke ringe Del stjaalne fra ham. »I sin første Heftighed skal han desværre have ladet sin Mistanke falde saarende paa sin retsindige og daglige Omgivelse. En nærmere Undersøgelse blev derfor nødvendig, og snart lededes Sporet paa en uværdig, til hvem han havde betroet Ordningen af sine Bøger, og som syntes at have misbrugt hans Tillid. Da han havde faaet saa megen Oplysning og tillige Haab om, at det vigtigste endnu stod til at redde, fremtraadte den mildere Side af hans Karakter, og nu søgte han endog at neddysse hele Sagen for, som han sagde, ikke at gjøre et Menneske ulykkeligt. En Del af Mynterne kom igjen tilbage. Da han en Dag stod ved sit Arbejde for aabent Vindue, blev en Pakke kastet ind til ham fra Gaden; da den aabnedes, viste sig