S_Thorvaldsen

236

samler han Muslingskaller og trækker dem paa Baand til et Smykke; Jorden rører han med sin Pil, saa Blomsterne spire frem. »Amor og Hunden« er et yndigt lille Genrebillede, hvis Tanke ligger nær ¡Elskovsguden og det Dyr, der er blevet Symbol paa Troskaben, kunne være gode Vénner. Mindre godmodig optræder Amor i den sjette Fortælling; her er han i Færd med at knytte et Net og triumferer over, at den letsindige Sommerfugl, Psychen, flyver deri, inden det endnu er rigtig færdigt. Dels efter nye Motiver, som Ricci ufortrødent vedblev at sende, dels efter selvfundne modellerede Thorvaldsen endnu adskillige Relieffer af

Amor bunden hos Gratierne.

lignende Karakter som de nys nævnte: Amor, der med sin Fakkel tænder den haarde Klippe i Brand — Amor, som træder frem for Jupiter og Juno og viser dem Rosen med Bøn om, at de ville give denne Rang som Blomsternes Dronning — Amor, der ridende paa Løven udsender sin Pil. I en af Kompositionerne er Elskovsguden, der ellers saa godt som altid hos Thorvaldsen er mere eller mindre tydeligt betegnet som »Amor triumfans«, for saa vidt fremstillet som den overvundne, som Gratierne her have faaet ham fat og bundet ham til et Træ; Buen ligger ved hans Fod, og de tre Huldgudinder lege med hans Kogger og hans Pile. Men Baandet, der skal