S_Thorvaldsen

2 3 9

en Komposition af Carstens, der i sin Suite »Argonautertoget« har fortalt om den skjønne Ungersvend, som fulgte sin Ven Herakles paa Jasons Tog efter det gyldne Skind og blev ranet af de forelskede Najader; navnlig i Hovedfiguren — han har lagt sig paa Knæ ved Flodbredden for at fylde sin Krukke; en Nymfe griber ham og drager ham ned, to andre ile til — har Kunstneren holdt sig meget nær til sit Forbillede. Friere behandlede han et Par Aar senere det samme Emne; han lod da Nymfernegribe Hylas, idet denne i Løb vil nærme sig til Kilden.

Amor og Ganymedes spille Tærninger.

Medens Thorvaldsen udførte denne Mængde af mindre Relieffer, blev der af og til arbejdet paa Kurfyrst Maximilians Rytterstatue, men foreløbig skred dog dette Værk til Trods for alle Kong Ludwigs Paa- mindelser kun langsomt frem. Og da Kunstneren kom saa vidt, at han troede sig »færdig« med Amor og havde gjenvundet Herredømmet over sin højre Arm, var der nye Ideer, der optoge ham. Hos Oldtidens Historieskrivere havde han læst bortællingen om, hvorledes Alexander den Store paa sit Tog gjennem Asien lod den herlige